(MIT LIV) HJÆLP!! SERIØST!! Kan ikke holde det her ud!!!
Kære Brevkasse!:-) Jeg er en pige som går i 8 klasse.
Mit liv tog en helt uforventet drejning i sommerferien da min far gik fra min mor. Det har været nogle virkelige hårde måneder. Og er det stadig.
I min klasse kan jeg stor set med hele klassen, hvor jeg førhen har været mobbet og holdt udenfor, men endelig køre det rigtig godt! Men nu da jeg så kun bor hos min mor, føler jeg at jeg har behov for stor støtte, jeg for stor støtte fra min klasselære – dejligt, men mine 2 næreste veninder (mine nærmeste venner, er 2 veninder, og 5 venner) føler jeg ikke støtter mig nok.
Hende den ene skrev til mig at jeg altid kunne komme til hende og snakke om skilsmissen, men da hendes fra døde for ca. 4 år siden, har hun svært ved at høre på mig, fordi at jeg hader min far da han sådan set har været min mor utro, og det kan hun ikke holde ud at høre på fordi at hun mener, at jeg har min far – og det har hun ikke, men faktisk har jeg korttet hele kontakten til min far, så sådan set “har jeg ikke nogen far.
Min anden veninde (veninde 2), holder mere af sin far end mor, og ser rigtig meget op til ham, så hun bliver bare sur når jeg fx. Siger at jeg hader min far.
Den ene gang blev vi virkelig meget uvenner over det, og veninde 1 begyndte at græde og gad slet ikke at høre efter hvad jeg sagde, og lade mig tale færdigt, men heldigvis støttede mine drenge mig super godt! –
Alt dette er bare en af mine problemer!!!! De her to veninder bliver jeg rigtig tit uvenner med, men faktisk kun min veninde som ser op til sin far – vi bliver uvenner over ALT!!!! Hun er til at få flip af. Hun er aldrig glad på min (nogen gange også andres) vegne, når nogen har fået en kæreste gide hun ikke at sige “Tillykke”, “Fordi at hun symes at det er mærkeligt at sige”, og nu er der også begyndt at komme drenge imellem os!
Hun fortæller aldrig hvem af drengene hun kan lide og så bliver hun sur over at jeg har noget kørende med den dreng! Fx. Har jeg lige fået en kæreste, det er min første kæreste, hun har hverken givet mig et kram, eller sagt tillykke, fordi at HUN kan lide min kæreste!!! Hun mener at jeg godt vidste at hun nunne lide ham, lg at jeg har svigtet hende. Men min kæreste kan ikke lide hende, kun mig, sø hun har jo ikke en chance for at fø ham.
ALTID har jeg måtte leve med at når de drenge jeg har kunnet lide, kunne lide hende, lg ikke mig, jeg har ikke sagt noget, og sø svigner hun drengene til!!! HVAD SKER DER!!?
Jeg har sagt undskyld til hende, men hun er stadig sur, nogen gange ignorer hun os, eller taler grimt til os, dem ene gang fik hun enda en af drengene til at gå imod mig!! Men min opfattelse af det hele med hende er, at drengene ikke kan lide hende mere (fordi at hun taler grimt til dem, og råber) og nu har alle de drenge der har nunnet lide hende, de kan så lide mig nu…..Ja…det er et stort rodderri!!!:-(
-Men alt hvad jeg ønsler er at de ville tale med mig om skilsmissen, og være glade på.mine vegne (de sprøg ikke enganf ind til mig 🙁 Så jeg overvejer lidt at gå hen til en af de andre “Grupper” i klassen, bare ved at være sammen md dem i 1 frikvater, så.føler jeg mig allerede lukket ind,
men hende veninden jeg har der havde mistet sin far – hun er overhovedet ikke populær (ikke fordi at jeg er, men alle hader hende, bortset fra mig, ja selv mkn anden veninde kan ikke lide hende) og jeg er sikker på at hun amdrig vil blive lukket ind i den gruppe, og så tænker jeg også, hvad med min drenge-venner, dem vil jeg slet ikke miste, de er der nemmelig amtid når de to andre veninder fucker….<3 SERIØST!!! Hjælp.mig!!!
-Jeg har haft overvejende selvmords-tanker, men vil ikke give op så let!!! Jeg vil kæmpe for det her!!! -Undskyld at det blev så.langt, men havde bare så meget behov for at få det ud!
Tusind tak på forhånd!!! -De største knus fra E.M 🙂