Brev

(MIT LIV) HJÆLP!! SERIØST!! Kan ikke holde det her ud!!!

Kære Brevkasse!:-) Jeg er en pige som går i 8 klasse.

Mit liv tog en helt uforventet drejning i sommerferien da min far gik fra min mor. Det har været nogle virkelige hårde måneder. Og er det stadig.

I min klasse kan jeg stor set med hele klassen, hvor jeg førhen har været mobbet og holdt udenfor, men endelig køre det rigtig godt! Men nu da jeg så kun bor hos min mor, føler jeg at jeg har behov for stor støtte, jeg for stor støtte fra min klasselære – dejligt, men mine 2 næreste veninder (mine nærmeste venner, er 2 veninder, og 5 venner) føler jeg ikke støtter mig nok.

Hende den ene skrev til mig at jeg altid kunne komme til hende og snakke om skilsmissen, men da hendes fra døde for ca. 4 år siden, har hun svært ved at høre på mig, fordi at jeg hader min far da han sådan set har været min mor utro, og det kan hun ikke holde ud at høre på fordi at hun mener, at jeg har min far – og det har hun ikke, men faktisk har jeg korttet hele kontakten til min far, så sådan set “har jeg ikke nogen far.

Min anden veninde (veninde 2), holder mere af sin far end mor, og ser rigtig meget op til ham, så hun bliver bare sur når jeg fx. Siger at jeg hader min far.

Den ene gang blev vi virkelig meget uvenner over det, og veninde 1 begyndte at græde og gad slet ikke at høre efter hvad jeg sagde, og lade mig tale færdigt, men heldigvis støttede mine drenge mig super godt! –

Alt dette er bare en af mine problemer!!!! De her to veninder bliver jeg rigtig tit uvenner med, men faktisk kun min veninde som ser op til sin far – vi bliver uvenner over ALT!!!! Hun er til at få flip af. Hun er aldrig glad på min (nogen gange også andres) vegne, når nogen har fået en kæreste gide hun ikke at sige “Tillykke”, “Fordi at hun symes at det er mærkeligt at sige”, og nu er der også begyndt at komme drenge imellem os!

Hun fortæller aldrig hvem af drengene hun kan lide og så bliver hun sur over at jeg har noget kørende med den dreng! Fx. Har jeg lige fået en kæreste, det er min første kæreste, hun har hverken givet mig et kram, eller sagt tillykke, fordi at HUN kan lide min kæreste!!! Hun mener at jeg godt vidste at hun nunne lide ham, lg at jeg har svigtet hende. Men min kæreste kan ikke lide hende, kun mig, sø hun har jo ikke en chance for at fø ham.

ALTID har jeg måtte leve med at når de drenge jeg har kunnet lide, kunne lide hende, lg ikke mig, jeg har ikke sagt noget, og sø svigner hun drengene til!!! HVAD SKER DER!!?

Jeg har sagt undskyld til hende, men hun er stadig sur, nogen gange ignorer hun os, eller taler grimt til os, dem ene gang fik hun enda en af drengene til at gå imod mig!! Men min opfattelse af det hele med hende er, at drengene ikke kan lide hende mere (fordi at hun taler grimt til dem, og råber) og nu har alle de drenge der har nunnet lide hende, de kan så lide mig nu…..Ja…det er et stort rodderri!!!:-(

-Men alt hvad jeg ønsler er at de ville tale med mig om skilsmissen, og være glade på.mine vegne (de sprøg ikke enganf ind til mig 🙁 Så jeg overvejer lidt at gå hen til en af de andre “Grupper” i klassen, bare ved at være sammen md dem i 1 frikvater, så.føler jeg mig allerede lukket ind,

men hende veninden jeg har der havde mistet sin far – hun er overhovedet ikke populær (ikke fordi at jeg er, men alle hader hende, bortset fra mig, ja selv mkn anden veninde kan ikke lide hende) og jeg er sikker på at hun amdrig vil blive lukket ind i den gruppe, og så tænker jeg også, hvad med min drenge-venner, dem vil jeg slet ikke miste, de er der nemmelig amtid når de to andre veninder fucker….<3 SERIØST!!! Hjælp.mig!!!
-Jeg har haft overvejende selvmords-tanker, men vil ikke give op så let!!! Jeg vil kæmpe for det her!!! -Undskyld at det blev så.langt, men havde bare så meget behov for at få det ud!

Tusind tak på forhånd!!! -De største knus fra E.M 🙂

Pige, 14 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige
Tusind tak for dit brev. Pyha, hvor må du være forvirret. Der er mange ting, som du skal tage stilling til for tiden. Samtidig har du en masse følelser i klemme i forhold til dine forældres skilsmisse og særligt i forhold til din far. Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig med at gøre det hele lidt mere simpelt at forstå. Jeg kan ikke løse dine problemer, men jeg kan måske hjælpe dig med at træffe nogle gode valg.

Jeg kan godt høre, at det har været svært for dig, at dine veninder ikke har kunnet støtte dig, som du havde håbet på. Det lyder til, at I hver i sær har følelser i klemme, som gør hele det her "far-emne" lidt sprængfarligt for jer. Måske kunne du sige til din ene veninde, at du godt kan forstå, hun synes, det er svært at høre dig være vred på din far, når hun nu ikke har sin far mere. Men at du jo har de følelser du har, og at du ville ønske at hun ikke blev så vred på dig; - fordi du faktisk har brug for at dele dine tanker med nogen.. Kunne du mon sige noget i den stil?

Ellers kan det være, at du er nødt til at undgå at tale om din far med dine to veninder i en periode, og så bruge drengene som fortrolige til de her samtaler? Du skriver selv, at dine drengevenner er der for dig, og at der er grupper fra din skole, som du kan være sammen med uden problemer.
Jeg kan godt forstå, at du er ked af dine forældres skilsmisse. Det er også helt naturligt, at du er vred på din far, fordi han var utro. Tænker du, at hvis han ikke havde været det, så havde dine forældre stadig været sammen? Det er faktisk sådan, at utroskab oftest er noget der sker, når et forhold i forvejen går skidt. På den måde, så skal man se utroskab som et symptom - ligesom feber er et symptom, når man har influenza.

Det er altså ikke nødvendigvis utroskaben, der er problemet, utroskab opstår, fordi der er andre problemer, som man måske slet ikke kan løse. Hvorfor skriver jeg så det? Det gør jeg fordi, jeg ville ønske for dig, at du ikke var så vred på din far, for det lyder faktisk som om, du har brug for ham, eller i hvert fald savner ham (?) - Hvilket jeg godt kan forstå, hvis du gør.

Kunne du overveje, at tilgive din far for at have gjort noget dumt. Simpelthen for at kunne komme videre. En skilsmisse er hård ved børn, men den er oftest særlig hård, hvis det betyder, at man også "mister" den ene forælder. Hvis du kunne komme til at tale med din far igen, så var der jo faktisk en mere, som måske kunne støtte dig, når du har brug for det!
Eller kunne du overveje, at tale med din lærer om det. Det foreslår jeg fordi, du selv skriver, at du i forvejen får støtte af din lærer. Måske kan han/hun hjælpe dig bedre igennem processen, hvis han/hun kender mere til dine følelser. Du kunne også prøve at tale med en af dine venners forældre, som er skilte. Måske vil de kunne give dig et billede af, hvordan voksne reagerer, når der er problemer..?
Du har mange ord i dit hjerte, og derfor skal du blive ved med at tale om det. Det er bare meget vigtigt, at du ikke har forventninger til folk, som de ikke kan indfri - her tænker jeg på dine veninder. Jeg håber du kan bruge mit svar. Du er selvfølgelig velkommen til at skriver herind igen, ligesom du kan skrive på BørneChatten http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning/Basechat.aspx eller du kan ringe herind på 116 111.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Falske venner?

Svært med venner

Flere breve om Venskaber og uvenskaber

"det kender jeg godt" få gode råd fra panelet

Er din ven ked af det, og bekymrer du dig? Få råd til, hvordan du kan hjælpe din ven.

podcast

lyt til afsnit

"alene" hør andres fortællinger

Hør 14-årige Pelle og DJ og producer August Fenger, også kaldet ELOQ, tale om vennegrupper, og ikke at lade sig styre af andres opfattelse af en selv.

podcast

lyt til afsnit

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Læs mere her

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.