Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mit liv :(

Hej BB,

Jeg er en pige på 11 år…. Men altså vil bare ud med det så skriver det, Altså jeg har det meget svært, Mig og min bedste veninde eller Faktisk hjerte veninde.. (vi har været BV I 4 år).. Og i vores klasse Bytter vi rundt på eleverne hver 6 uge.. Mig min mig Hjerte veninde har altid gået i samme klasse, Og det vil vi også, Vi har ikke engang frikvater på samme tid Og det meste af tiden er jeg i skole og så lektierne…

Men det skete idag.. Fordi mig og min veninde skulle skilles af Så jeg skulle gå i den ene klasse og hende i den anden… Og jeg skal gå i en klasse med alle dem der hader mig og sviner mig til, Og jeg sidder overfor 2 af dem der har mobbet mig i meget langtid.. Det gør ikke så meget hvis jeg var sammen med min bedste veninde fordi hun er den populæreste pige på årgangen.. Men altså bare det der med at jeg skal gå i klasse med alle dem der hader mig..?
 
Men da mig og min hjerte veninde fandt ud af at vi ikke skulle gå i samme klasse Eller sidde ved siden af hinanden, Græd jeg næsten (er meget følsom) Og blev så ked af det jeg løb hjem.. Men min hjerte veninde løb med.. Men lærerene var faktisk ligeglade…

Jeg må ikke flytte skole Og jeg vil ikke flytte til et andet sted, I Jylland.. (der bor det meste af min familie).. Fordi vil savne min dejlige hjerte veninde så vildt.. Men jeg sidder netop overfor ham der fik mig til at blive væk i 11 uger fordi han havde mobbet mig så groft… Ville jo næsten ”dø” hvis jeg ikke kunne være sammen med min hjerte veninde, men alligevel vil jeg bare væk fra det hele, har overvejet Selvmord men kan ikke holde op med at tænke på min familie og min hjerte veninde.. Så det kun hvis det skulle gå helt galt… Og det med at jeg bliver mobbet gør det slet ikke bedre da jeg har meget lidt selværd..

Og nogengange føler jeg også at min mor hader mig, og det samme med min mormor, og nogengange vil jeg bare gemme mig under dynen resten af livet og aldrig komme ud igen, Men det var jo idag, Men forventer ikke jeg kommer i skole imorgen.. Ved godt det ikke er særligt godt……. Men føler mig på en måde fortabt når jeg ikke har min hjerte veninde til at støtte mig :(?? Niver også nogen gange mig i armen og slår mit hovede ind i væggen… Og fordi jeg har taget lidt på da jeg var hjemme i de 11 uger.. Fordi jeg tryste spiste Og tog omkring 2-3 kg på.. Men bogstavligtalt føler jeg mig fortabt… Og ved bare jeg ikke ville have det godt uden min hjerte veninde, og bliver let misundelig, Især når min hjerete veninde er sammen med andre fordi er bange for hun glemmer mig og elsker hende jo så højt og hvis vi ikke går i klasse sammen så jeg bange for hun helt glemmer mig men ved hun ikke gør tænker bare tit på det.. (Hjælp mig) 🙁 Vil bare gå i klasse med hende og sidde ved siden af hende… hun har altid støttet mig..

Jeg sorger.. Jeg ligger for det meste bare i sofaen og tænker, Hvorfor lever jeg stadig.. Og græder meget tit, og hvergang jeg tænker på jeg ikke kan have min hjerte veninde hos min side bryder jeg sammen fordi jeg græder.. Jeg har det bare så dårligt… hjælp mig..

Kh, Mig..

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Mange tak for dit brev.
Hvor lyder det bare som om, du har det svært lige nu. Jeg kan virkelig godt forstå, at det hele kan virke svært lige nu, men heldigvis er der lys forude.

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at der kan være mange grunde til, at din hjerteveninde og dig er blevet sat i hver jeres klasse, men det gør det selvfølgelig ikke mindre hårdt. Men det gode ved det hele er jo, at det måske kun handler om 6 uger.

Jeg bider dog mærke i, at du fortæller en del omkring mobning. Du skriver også, at det er drenge fra den klasse, som du nu går i, som tidligere har mobbet dig så meget, at du ikke har været i skole. Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at du får fortalt dine lærere, hvor svært du har haft det med dem, så de måske kan tage nogle hensyn til dig, næste gange de skal lave nye klasser. Jeg tænker, det er vigtigt, at de ved hvad der er foregået. Du kan jo fortælle dem, at du helst ikke vil derud igen, hvor du ikke kan holde til at komme i skole... Du kan jo også fortælle dem, at din hjerteveninde har været din trofaste støtte gennem alt det her, og uden hende har du svært ved at klare tanken om, at de er i nærheden...

Jeg tænker, det er rigtig vigtigt, at du får snakket med nogen. Du har brug for en voksen, som lytter til dig, og som tager dig alvorligt, og som kan give dig et knus, når du trænger til det. Måske har du en sød nabo eller måske er din hjertevenindes mor en hjælp..? Ingen børn på 11 år skal gå rundt med tanker om at begå selvmord eller gemme sig under dynen for altid. Der er plads til os alle, og vi skal alle have det godt. Prøv om du ikke kan betro dig til nogen, så du får hjælp til at få snakket det her igennem, og måske kan vedkommende også hjælpe dig med at snakke med dine lærere.

Hvis du får brug for at drøfte det med en anonym voksen, er du altid velkommen på BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder søde rådgivere klar til at hjælpe dig alle hverdage fra kl. 11-23 og lørdage fra kl. 13-17.

De bedste ønsker BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat