Misbrugende venskab

Brevet er anonymiseret af hensyn til den unge

Kære BT

Jeg skriver ind fordi jeg er bekymret over et venskab. Jeg har denne veninde der hedder I. Hun kan virkelig få mig til at hade hende og mig selv, og jeg tog en test som sagde at jeg var i et ‘abusive relationship’. Det er ikke rigtigt overaskende, men jeg vil meget gerne havde noget gjort ved det, og jeg gerne have at folk tager det seriøst.

Her er der nogle eksempler på hvad I gør som for mig til at få det så dårligt.

1: hun siger til mig at jeg er god til at synge, men så senere nå vi skal synge sammen til forårskoncert siger hun at jeg ikke må synge for højt, man skal jo også høre hende. Det respekterede jeg, så jeg dempede mig mens vi øvede. Midt i øvningen stoppede jeg rigtigt hurtigt, og kunne høre at hun ikke sang overhovedet. Da jeg sagde det til hende senere begynde hun at råbe op om at hun gjorde fordi at jeg gjorde hende nærvøs fordi jeg sang så højt.

2: hun tysser på mig i timerne, hvis jeg nynner en sang (ikke engang særligt højt). 2 minutter efter nynner hun en anden sang, meget højere en mig (dette sker meget ofte i matematiktimerne), nå jeg så nævner overfor hende at hun nok skal følge hendes egne regler for at det er fair, bliver hun virkelig sur på mig.

3: hun ved at jeg tænker over min vægt, og plager mig hele tiden med at jeg er tyk i forhold til alle andre i klassen.

Der er meget mere, men jeg kan ikke nævne det hele.

Det værste er nok at hun insisterer på at være sammen med mig i gruppe opgaver, og hun plager mig også meget tit med at vi ‘skal være sammen i frikvarteret.’

Hun spiller også offer. Hun siger at jeg prøver på at gøre hende deprimeret ved at fortælle hende at hun er dum. Men jeg har aldrig sagt at I er dum.

Der tætteste vi kommer på det er at jeg engang sagde at nogle gange nå jeg keder mig kan jeg godt lide at læse, og Sa sagde hun:” kloge børn keder sig ikke, så du kan umuligt være klog!”.
Jeg spurgte hende om hun nogen sinde kedede sig og hun svarede at, hun keder sig ikke, og hun er klog, så ingen der er kloge keder sig.
Så blev jeg sur og sagde at man ikke bare kan forvente st alle er som en selv.
Og så begyndte hun at græde og sige til alle omkring hende at jeg havde kaldt hende dum.

Jeg ved at dette var et langt brev. Jeg havde mest af alt brug for at fortælle dette til nogen, og så få at vide hvordan jeg kan sige det til mine lærere/forældre.

Kærligt hilsen
Mig…