Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mine veninder synes at jeg er mærkelig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 14 år. 

Det er aldrig rart, når man bliver utryg i sine venskaber. Hvis du har mod på det, så synes jeg, at du skal prøve at spørger pigerne, hvad der er gået galt. Du kan f.eks. sige, at du er ærgerlig over, at I ikke ses mere. Og at du faktisk ikke helt kan forstå hvorfor. Du kan spørge dem ved at skrive en besked til dem, eller du kan spørge dem direkte.

Du kan også prøve at prøve at lave en aftale med de to piger. På den måde kan du se, om de har lyst til at I skal hænge ud sammen. Måske er det dig, der skal tage initiativet til det i en periode. Hvis de aldrig inviterer dig, så er det selvfølgelig ikke i orden. Så kan det blive anstrengende hele tiden at være den, som skal tage initiativet. 

Du virker til at være en rigtig sød pige. Du skriver, at du gør alt for, at de skal være glade og det beviser, at du er en rigtig god veninde.

Indimellem er det sådan med venskaber, at man glider fra hinanden i perioder. Nogle gange finder man sammen igen, andre gange kan det være, at man finder nogle andre gode venner. Hvis pigerne bliver ved med ikke at ville snakke med dig, så synes jeg, at du skal bruge din gode energi på nogle andre mennesker.

Det er rigtig trist, når venskaber går i stykker, men hvis de holder dig lidt udenfor, så er det måske ikke de rigtige veninder for dig. 

Det virker til, at du har andre veninder og venner, som er søde og opmærksomme og som du kan tilbringe tid sammen med. Så det synes jeg helt sikkert, at du skal. De bedste venskaber er dem, hvor der er et ligeværdigt forhold og man både giver noget til venskabet, men også får noget igen. 

De bedste hilsner fra BørneTelefonen. 

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat