Min veninde vil på samme efterskole, det gør mig ked af det
Hej.
Jeg har altid været overvægtig, og har her i 9. været meget i tvivl om hvad jeg ville efter skole, da jeg tit tænker at jeg bare er her for ingen grund.
Jeg har så svært ved at tabe mig.
I starten ville jeg i 10. klasse, og min eneste veninde ville gå på efterskole. Og efter det par måneder ville jeg faktisk også hellere på efterskole. Min veninde havde været inde på en efterskole for overvægtige, på sjælland, for lang tid siden.(Hun er også overvægtig) Jeg tjekkede den ud, og den så egentlig ret fed ud.
Hun har søgt ind på 2 ordblinds efterskoler (hun er ordblind) Og jeg fortalte hende om at jeg ville på den efterskole hun havde kigget på. Hun sagde at det var fint og sådan, men hun ville helst på en efterskole for ordblinde så hun ikke følte sig dum.
Vi skal snart kigge på efterskolen, mig og min mor og far. Problemet er bare, at hun skrev ind til efterskolen(den jeg er søgt ind på) og spurgte om de kunne hjælpe hende lidt mere da hun er ordblind. Det kunne hun!
“Pis” tænkte jeg. Jeg fik sammen med min mor, forklaret hende over sms (da jeg overhovedet ikke er så god til at tale face2face) at jeg synes det var dumt for vores venskab. Hun begynder så at skrive, at hun ikke ved om hun synes at det er okay, for hun føler jeg sig tyk og dum og det ville hun ikke gøre på den efterskole.
Jeg vil bare ikke miste hende og jeg holder virkelig af hende, det gør jeg! Jeg ved bare at det ville ødelægge vores venskab fuldstændig hvis vi kom på den samme. Og lige nu ved jeg overhovedet ikke hvad jeg skal gøre 🙁
Hjælp mig, tak.
Skal jeg bare overgive mig og tage i 10. som jeg ville først?
Jeg synes bare jeg ville få det meget bedre på en efterskole og starte på en frisk..