Kære pige på 12 årTak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du er vred og ked af det over, at din veninde har ændret sig. Jeg synes, at det er flot af dig, at du ikke har ignoreret og råbt af din veninde, selvom du har haft lyst til det. Det får mig til at tænke, at du allerede har gjort dig nogle gode tanker om, hvad der kan være godt at gøre i forhold til din veninde. Du skriver, at det startede, efter du havde været syg i to dage, og at der så gik lang tid, hvor hun ikke talte til dig. Hvor lang tid det mon har stået på nu? Og taler hun stadigvæk ikke til dig, eller har det ændret sig?Du fortæller, at du har en anden god veninde, og det er jeg rigtig glad for at høre. Når man er vred og ked af det, er det nemlig godt at have nogle, man kan tale med det om. Måske du allerede har fortalt din anden gode veninde om, hvordan du har det?Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det over din venindes opførsel, og det kan godt føles som et stort tab, når man har en god veninde, som man lige pludselig ikke længere er så tæt på. Nogle gange kan man godt vokse lidt fra hinanden og få nogle forskellige interesser, og det lyder lidt som om, at det også er det der er sket for jer? Det lyder i hvert fald som om, at du tager afstand fra det, din veninde synes er spændende, f.eks. at gå med make-up og bryde reglerne på skolen.
Jeg tænker, at hvis I nu stadigvæk var tætte veninder, så kunne det være, at du følte dig presset til at gøre de samme ting som hende? Men selvom der måske kan være noget godt ved, at I ikke længere er så gode veninder, er det selvfølgelig slet ikke i orden, at hun bagtaler dig. Hvad siger hun mon om dig? Og ved jeres lærer mon godt, at du bliver bagtalt og ignoreret? Du spørger om, hvad du skal gøre i forhold til din veninde, og hvad du skal gøre for ikke at være så gal. Det vil jeg prøve at hjælpe dig med at finde ud af.Du skriver, at der er nogle ting, du gerne vil sige til hende, men ikke ved, hvordan du skal sige det. Jeg forstår det som om, at du stadigvæk følges med din veninde på cykel i skole om morgenen og jeg tænker på, hvad I mon taler om der? Kunne du mon en morgen fortælle hende, hvor ked af det du er over, at I ikke er så gode veninder mere, og at du føler hun har ændret sig? Og hvad tror du så, hun ville sige, hvis du fortalte hende det? Der kunne du måske også fortælle hende, at du har fået at vide, at hun nu er bedste veninde med en anden, og at det gør dig ked af det? Det kan være rigtig svært at få sagt sådan noget, men måske det kunne give dig svar på noget af alt det, du undres over? Når man er rigtig vred over noget, kan det også godt hjælpe at få talt ud om det. Nogen gange når man går med en vrede alene, kan den nemlig godt vokse sig endnu større. Hvis du synes, det er for svært at få det sagt, kunne du måske også skrive et brev til hende i stedet for? Hvad enten du beslutter dig for at tale med hende, skrive til hende eller måske at gøre noget helt andet, synes jeg at det der er vigtigst, du får fortalt din veninde, er at du er rigtig ked af, at I ikke er gode veninder mere, for jeg tænker at det også er derfor, du bliver rigtig vred på hende?Hvis du har brug for hjælp til at finde ud af, hvad du måske helt præcist kan sige til din veninde eller til noget helt andet, kan du også skrive til BørneChatten eller ringe til BørneTelefonen på 116111.Jeg er glad for, at du skrev herind og delte din vrede og ked-af-det-hed med brevkassen. Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt videre i forhold til, hvad du kan gøre. Kærligste hilsner BørneBrevkassen
