Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min veninde bliver sur på mig lige meget hvad jeg gør

Jeg har en veninde, vi er BFF jeg har det rigtig sjovt sammen med hende, men hun bliver rigtig let sur på mig, jeg bliver vildt ked af det og jeg kan ikke konsentere mig i skolen. Det gør mig mest ked og trist når jeg bare prøver at hjælpe, men det ender med at hun bliver sur på mig. 
Jeg er begyndt at følge at hun ikke vil lade mig være sammen med andre piger, jeg ved at det er fordi hun er bange for at miste mig, fordi hun har ikke særlig nært ved at få venner, men jeg vil gerne lære nye mennesker og kende. 
Mit spørgsmål er om hun er ver at holde på, altså om jeg skal finde en ny Veninde eller skal jeg bare lade hinde jorde mig, når hun syntes at jeg gør noget forkert ???? Håber meget at i kan hjælpe mig.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år.
 
Tak for dit brev. Det lyder ikke som om, at det er nemt at være dig, hvor er det godt, at du skriver til os.

Du lyder til at være en rigtig god veninde, når du sådan kan klare, at din veninde bliver sur på dig hele tiden. Det er slet ikke rart, når man føler, at man prøver at gøre alt muligt godt. Måske har din veninde det ikke helt så godt og er lidt usikker – måske er det noget derhjemme, noget der sker i klassen som kan gøre hende utryg og måske bange for at blive holdt udenfor? 

Når man har det dårligt eller er usikker, kan man godt reagere ved at være sur og  virke urimelig over for dem man kender rigtig godt og stoler på. Måske er det også derfor, hun virker som om, at hun ikke vil have, at du snakker med andre? Hun ved måske godt et eller andet sted, at hun ikke er så sød og så er hun bange for at du hellere vil være sammen med andre? Hvad tror du?

Har du prøvet at snakke med din veninde om det og fortælle hende, at du bliver ked af det, når hun bliver sur på dig? Jeg tænker i hvert fald, at det er en god ide, hvis du får sagt fra over for hende, så hun ved, at du bliver ked af det. På den måde giver du hende også en chance for at gøre det godt igen og så er det måske nemmere for dig, at finde ud af om du skal beholde hende som veninde. Hvad tænker du om det?

Venskaber kan være noget svært noget og man kan aldrig helt undgå at blive uvenner eller uenige, men det er vigtigt, at man ikke lader sig træde på og lade ens veninde bestemme og styre en. Selvfølgelig  er det ok du er sammen med andre venner og veninder, når du har lyst til det. Måske kunne du sige til hende, når og hvis I snakker sammen, at du også gerne vil være veninder med hende, hvis hun ikke bliver sur på dig og at du selv vil bestemme, hvem du ellers er sammen med? Nogen gange gør man både sig selv og sin veninde en tjeneste, hvis man sætter nogen grænser og siger, hvordan man har det. Giver det mening?

Jeg tænker, at det er vigtigt, at  I får snakket sammen på en god måde, hvor du først fortæller hende, at du er glad for hende og heller ikke vil miste hende som veninde, så hun ikke bliver alt for bange for at miste dig. På den måde kan hun måske bedre lytte til dig og forstå, hvorfor du bliver ked af det. Måske ender det så også med, at I kan snakke om, hvorfor hun bliver sur på dig og på den måde, kan du ende med både at hjælpe hende og dig selv? Hvis du synes det er svært at snakke med hende, kan du også prøve at skrive et brev til hende først? Du har jo allerede skrevet et til os og du kender dig selv og din veninde bedst – måske ville det være nemmere for hende, at snakke om sine følelser på skrift!?

Du kan i hvert fald overveje, hvad du synes er bedst og så håber jeg, at det kommer til at gå godt og i finder ud af det. Går det ikke godt, og blive hun ved med at blive sur på dig eller hun ikke forstår, at du godt kan være veninder med hende og have andre veninder, så skal du måske prøve, at mærke efter i dig selv, hvad du synes er bedst. Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til BørneTefefonen på 116111 eller logge på chatten på vores hjemmeside, hvis du når dertil og stadig ikke ved, hvad du skal gøre. Vi sidder en masse søde rådgivere parate og vi er gode til at lytte og give gode råd. Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat