Min ven har selvmordstanker

Kære pige 19 år,   Mange tak for dit stærke brev. Jeg har svaret så hurtigt jeg kunne. Det lyder som en meget voldsom oplevelse for dig, og som om din ven har det urimeligt svært i øjeblikket og står meget alene. Det er en svær situation, og der er ikke noget enkelt eller let svar på, hvordan det er bedst at gribe det an. Jeg vil prøve at fortælle dig, hvad jeg tænker om det du skriver, og måske kan det inspirere og hjælpe dig til at finde ud af hvordan du kan handle?   Du fortæller han er stolt og beskytter sig selv ved at skubbe omgivelserne væk. Det er forståeligt, for det kan godt være smertefuldt at lade andre komme tæt på, når man har det rigtig svært. Især hvis man ikke er sikker på om de kan/vil hjælpe? Men han valgte at betro sig til dig, og det er måske hans måde at bede om hjælp på?   Han har fortalt dig, at han nogle gange har det så dårligt, at han ikke har lyst til at være her mere, og du er blevet bange for om han kan finde på at begå selvmord. Det kan jeg godt forstå du ikke kan leve med, ikke at gøre noget ved. Han kender dig fra tidligere, og må derfor også vide at du er en ansvarlig pige, der ikke kan få den slags viden uden at handle? Jeg syntes dit første svar til ham er virkelig fint og respektfuldt: At betingelsen er, at han selv fortæller det til nogen, så han kan få den hjælp som han har brug for. Som alle i hans situation ville have brug for. Når man er under så voldsomt et følelsesmæssigt pres som han er, så er det ikke ualmindeligt, at man indimellem føler sig magtesløs og ønsker at forsvinde. Det er ikke helt det samme som at være selvmordstruet. Men du har hørt og mærket noget i hans betroelser, der har givet dig en mistanke om, at han måske er i fare for at tage sit eget liv. Det er du, som du selv skriver, er nødt til at tage alvorligt.   Hvad tror du der ville ske, hvis du fortalte ham det, du har fortalt mig? At du er oprigtigt bekymret for ham og for om han kunne finde på at tage sit eget liv? At du ikke kan leve med ikke at gøre noget for at hjælpe ham? At du syntes hans vilkår lige nu er så svære, at det er helt urimeligt at han står alene med det – uanset om han stadig tænker på selvmord eller ej? At alle i hans situation ville have brug for andres hjælp og støtte. Og at du vil være sikker på han får hjælp. Tror du det ville kunne give ham mod på at søge hjælp? Måske har han brug for støtte til at tage den første kontakt. En der ringer for ham, en der sidder ved siden af mens han ringer/skriver? Eller en der går med til de første samtaler? Overvej evt. om det er en opgave du kan og har lyst til påtage dig. Eller om der er en ven/veninde/voksen som er tættere på ham, som I sammen kunne inddrage.   Hvis han stadig ikke har mod på selv at tage kontakt, synes jeg du skal kontakte nogen og dele din bekymring. Både for din og hans skyld. Hvis han protesterer, kan du måske spørge ham, hvordan du så kan være sikker på at han får den støtte som han både har brug for og krav på? At miste sin mor efter langvarig sygdom, at have en søster der også har fået kræft og ikke at kunne tale med sin far om det, er virkelig voldsomt. Selv voksne mænd og kvinder med masser af støttende familie ville søge støtte. Der er dog også andre end din ven, der har svært ved selv at bede om hjælp. Når han har det sådan, er det faktisk rigtig modigt at han har valgt at betro sig til dig. Han må så også acceptere, at han ikke kan styre dine handlinger og forhindre dig i at handle ansvarligt. Måske kan det ligefrem være en lettelse for ham, hvis du tager ansvar for at kontakte nogender kan hjælpe ham?   Den/dem du kontakter behøver som udgangspunkt kun at kende de overordnede forhold. Hans mere private betroelser er mellem dig og ham. Hvis du fortæller ham hvorfor du gør som du gør, hvem du kontakter, og præcist hvad du fortæller dem, så viser du ham stadig stor respekt, samtidig med at du handler som en omsorgsfuld og ansvarlig ven. Måske vil han forstå og være glad for at du tog ansvar? Måske vil han blive vred eller bange? Eller noget helt tredje? Ingen kan tvinge ham til at tage imod hjælp, men du kan sikre dig at nogle ansvarlige voksne kender til hans situation.     Nedenfor har jeg listet nogle forskellige steder, du/han/I vil kunne få råd, hjælp og støtte. Måske kan du komme i tanke om en eller flere kloge og omsorgsfulde voksne, som allerede er i din vens liv, der vil kunne hjælpe, men som han ikke selv har tænkt på? Måske er der voksne i dit liv, som du tror, vil kunne støtte ham? Med din støtte kan han måske få tillid nok, til at betro sig til dem? Mine forslag er:   Hans læge. Lægen må kende familiens sygehistorie og din ven/I kan sammen tage til lægen, og fortælle om hvordan han har det. Når der er livstruende sygdom og dødsfald i nærmeste familie, så kan lægen bl.a. henvise til psykologhjælp. Hvis det er en dygtig læge som din ven har tillid til, så kan lægen også selv tilbyde din ven fortrolige, støttende samtaler.   Kommunen. Du kan evt. ringe anonymt til kommunen og forklare situationen uden at oplyse hvem han er, og høre hvilke muligheder der er hvis han får lyst/mod til at kontakte dem. Og så videregive informationen til ham. Alle kommuner skal også tilbyde gratis og anonym psykologisk rådgivning til unge. Deres telefonnummer og adresse kan man oftest finde på kommunens hjemmeside.   www.bornetelefonen.dk Du har allerede taget det første skridt og skrevet til os på brevkassen. Jeg kan dele mine tanker med dig, men mit svar er begrænset af, at jeg ikke kan spørge ind til den komplekse situation du beskriver. Derfor tænker jeg at du/I/han måske vil kunne finde endnu bedre støtte ved at chatte eller tale med en rådgiver i telefonen? Vi har også en bisidderordning, som vil kunne hjælpe din ven med at finde og få den støtte i kommunen, som han både har brug for ret til i følge loven. Han eller du kan helt anonymt ringe og høre om hvilke muligheder der er, alt efter om han er under eller over 18 år.   www.bornungesorg.dk Han/I kan tjekke Børn, unge og sorgs hjemmeside. De tilbyder ligesom BørneTelefonen anonym telefon-, chat- og brevkasserådgivning. De har specialiseret sig i at støtte og rådgive børn og unge (0-28 år), der har søskende og/eller forældre der er alvorligt syge eller døde. De tilbyder også gratis individuelle samtaleforløb og gruppesamtaler i landets større byer.   http://www.cancer.dk/omsorg/sorggrupper+boern+unge/sorggrupper+kort.htm Kræftens Bekæmpelse har også psykologisk rådgivning og sorggrupper for unge. Fordelen ved både Kræftens Bekæmpelse og Børn, unge og sorg er, at han vil kunne få voksenstøtte fra nogen der ved, hvad alvorlig sygdom og død i familien gør ved et ungt menneske. Han vil også kunne høre og spejle sig selv i andre unges historier.   Selvom det på ingen måder er en glædelig situation, så bliver jeg også glad når jeg læser et brev som dit. Det er dejligt at der er mennesker som dig. Du er tydeligvis en omsorgsfuld og ansvarlig pige, og en god ven. Det er nok også derfor han har valgt at betro sig til dig, fordi han kender mange af dine gode kvaliteter.    Når dette er sagt, så vil jeg også sige, at det vil være rigtig godt hvis du har en voksen som du stoler på, som du kan dele dine egne oplevelser med? Som du allerede har erfaret, kan det også være et stort pres at kende et menneske der har det rigtig svært.   Det blev et langt svar, men der var også mange ting jeg gerne ville sige til dig. Du kunne måske også vise ham dit brev og mit svar, som en indledning til samtale?     Jeg håber mine tanker kan hjælpe dig lidt på vej, og du er naturligvis altid velkommen til at ringe eller skrive til os igen.   De aller varmeste tanker og håb til dig og din ven fra BørneTelefonen.