Min ven har selvmordstanker
Hej!
Jeg har virkelig brug for noget hjælp!
Jeg har en “ven” som egentlig er en fyr jeg har været lidt sammen med i en periode, han var ikke så sød mod mig i den tid vi prøvede at finde ud af noget, holdt ikke aftaler, svarede ikke på beskede, dømte mig for nogle underlige ting og efter jeg havde forsøgt i noget tid blev han så enig med sig selv om at HAN ikke ville være sammen med mig.
Mit problem er at jeg ved han har det svært, han har er sindssygt dårligt forhold til sin far og mistede for et stykke tid siden sin mor til kræft. Nu har hans søster også kræft.
Vi var i byen forleden og vi hilser på hinanden osv, fordi vi har flere fælles venner, men jeg er ellers kommet videre.
Men jeg skulle så sove hos de her fælles venner og i løbet af natten/morgenen kom han også hjem til dem og lagde sig ved mig, han forsøgte at kysse mig osv, men jeg afviste ham nogle gange og endte med at blive ret sur og sige til ham at han skulle lade mig være, for han havde været en idiot overfor mig, da jeg så prøver at sove efter noget tid kan jeg høre at han græder, jeg andet ikke hvad jeg skal stille op og rejser mig for at tage mit almindelige tøj på osv.
Han kommer hen til mig og beder mig om jeg ikke nok vil blive hos ham, han brød helt sammen i mine arme og jeg vidste stadigvæk ikke hvad jeg skulle stille op. Vi snakkede sammen og han fortæller mig at han i nogle måneder ikke har haft lyst til at være her mere og han er blevet fuldstændig ligeglad med sine omgivelser, og medmennesker, at han ikke kan se sig i spejlet mere og meget mere og han mener det virkelig!
Jeg ser sjældent en mand på 23 bryde helt sammen. Han fortæller mig/spørger mig om jeg ikke godt vil lade være med at sige noget til nogen (han er meget stolt og jeg tror kun det var fordi jeg trak mig væk fra ham at han følte han kunne krænge sine følelser ud på dem måde) men hvad fanden skal jeg gøre?
Jeg har sagt til ham at jeg ikke vil sige det til nogen HVIS han selv gør det, men jeg kan seriøst ikke leve med at vide han har de her tanker uden at gøre noget?
Føler mig magtesløs på alle måder og er bange for om det er et kapløb mod tiden i forhold til at jeg ikke tror han fortæller nogen om det, men hvornår kan jeg tillade mig at snakke med nogen om det og hvem?
Jeg er hammer fortvivlet.
Hjælp!