Brev

min ven er ikke særlig sød

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Du har sendt dit brev til Børn Hjælper Børn. En fra BørneTelefonen har besluttet, at det er bedst, at du får svar af en voksen rådgiver. Dit svar kommer her:

Kære pige på 9 år

Tak for dit fine brev, hvor du fortæller mig lidt om dig og din bedste veninde.

Du skriver at din veninde ikke er særlig sød ved dig. Du fortæller mig også, at du føler at hun lyver for dig. Det kan jeg godt forstå du bliver ked af.

Som jeg forstår dit brev, så har du snakket med dine forældre om det. Det er rigtig godt, for så skal du ikke gå rundt med det helt alene. Og det lyder også som om, at jeres forældre har snakket sammen.

Jeg forstår godt, at du nu er lidt bekymret for, om hun nu er sur på dig, når I ses igen. Måske kan det hjælpe dig at tænke, at du jo ikke gjorde det for at være en dårlig ven, men fordi det går dig på, og fordi du gerne vil prøve at gøre noget ved det. Jeg tænker at det er et tegn på, at du er en god ven.

I dit brev synes jeg du er rigtig god til at forklare, at du faktisk er bange for at gøre hende ked af det, fordi hun lige har mistet sin mor. Det fortæller mig også, at du er en rigtig god og omsorgsfuld veninde.

Hvis du kunne have mod på det, kunne du måske prøve at snakke med din bedste veninde om det du oplever? Og det kunne være, at du kunne sige, at det er helt okay, at hun leger med andre, men at du bliver ked af det, når hun lyver for dig. Det er du i hvert fald rigtig god til at forklare i dit brev til mig.

Måske kunne I også prøve at tale om hendes mor? Hvis du altså har mod på det. Det virker nemlig som om, for mig, at du rigtig gerne vil være der for hende. Og måske ved hun ikke, hvordan hun skal gøre, når hun er rigtig ked af det. Og så er det at hun kommer til at slå.

Det kan også være, at du kan prøve at tale med din lærer om, at hun slår dig og nogle andre meget. Og at I ikke kan lide at sige noget, fordi I ved at hun er ked af det. Jeg tænker, at læren vil forstå det og måske kan hjælpe din veninde også?

Jeg synes dit brev er rigtig godt skrevet, og jeg er glad for at du har skrevet ind for at få hjælp.

Kærlig hilsen fra BørneTelefonen.

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat