Min ven er dårlig indflydelse…
Hej
For omkring 2 år siden flyttede jeg til en anden by og startede på ny skole. Jeg blev hurtig populær og blev alles ven, men jeg syntes alt var lidt kedeligt på den nye skole… Lidt efter lidt blev jeg bare en normal person i klassen og fik tre faste venner. Men efter sommerferien stoppede jeg med at tale med de venner og begynde at tale med en anden dreng. Han var noget mere vild end de andre og det savnede jeg lidt fra min gamle skole, men han var måske lidt for vild. Jeg blev rigtig gode venner med ham og vi var altid sammen, men han var meget negativ og troede ikke på nogen af de ting jeg sagde. Lidt efter lidt blev jeg mere ligesom ham, og havde mistet alle andre venner end ham. Jeg er begyndt at gøre dumme ting som rygning, druk osv. Jeg vil rigtig gerne på efterskole, men jeg må ikke før 10. Klasse. (Går lige nu i 8.) Jeg har ikke lyst til at bruge mere tid med ham, men har ikke andre venner, og de andre i min klasse er stadig lidt for kedelige. Jeg får stadig topkarakterer i alt, men er bange for at det vil ændre sig hvis jeg forsætter mit venskab med ham. Jeg kan ikke tale med mine forældre eller søskende, da min relation ikke er så tæt med nogen af dem. Jeg har ikke lyst til at bruge et og et halvt år mere med ham…
Hilsen
En forvirret dreng