Min gamle veninde
Kære Børnebrevkassen
For det første vil jeg sige det er en god ide med såden en brevkasse! Jeg har i et godt stykke tid, gået og tænkt på min gamle veninde. Vi er ikke venner mere og ligeud sagt syntes jeg hun har været rigtig tarvelig mod mig.
Vi mødtes til en fest hvor vi bare klingede rigtig godt, men da vi havde været sammen et par gange (og hun var blevet 12 år, mens jeg var 11) begyndte hun at opføre sig mere voksent og ville bestemme. Det gjorde mig lidt irreteret men tænkte at det nok bare var den dag!
Lidt tid efter skulle vi ud og ride sammen med vores mødre, og vi ville lige ned at se på hestene. Jeg spurgte hende om vi snart skulle være sammen, og så kune vi tage ned til hendes halvparter (nogle heste hun rider). Hun svarede (med en meget irreteret stemme) om det kun var derfor jeg ville være sammen med hende. Det var det jo selvfølgelig ikke. Hendes mor hørte det og blev sur på hende! Jeg hørte det ikke men hendes mor fortalte min mor det. Hun blev dog stadig ved med at vrisse af mig resten af dagen.
Da vi så i sommers (år 2013) var på ridelejr, skulle vi uheldigvis dele hest. Jeg prøvede bare at starte forfra men hun ville åbenbart bare ignorere det. Hvis jeg spurgte hende om noget, og hun ikke hørte hvad jeg sagde, SKULLE jeg gentage det. Hvis jeg ikke hørte hvad hun sagde, gentog hun det SLET IKKE. Der var også mange andre ting den uge der generede mig ved hende (hun gjorde).
Jeg ved ikke om jeg bare skal lade det være eller kontakte hende? Det skal lige siges at dette strak sig over noget tid. undskyld den lange tekst og de mange detaljer, men følte du skulle høre det hele for at kunne svare ordenligt.
KH ANONYM