Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min bedsteveninde driver mig til vanvid.

Hej. Mig og min bedsteveninde har snart været bedsteveninder i 6 måneder. Vi har været sammen hver evig eneste dag i de 6 måneder, bortset fra tre uger i sommerferien hvor jeg skulle på ferie. Vi fortæller hinanden alt og vi kender hinandens livshistorie. Vi er som sjæleveninder!

Her den sidste måned er jeg blevet så træt af hende. Alt hvad hun gør, siger eller laver bliver jeg træt af. Hun driver mig virkelig til vanvid! For nogle dage siden skrev jeg til hende, at hun drev mig til vanvid og at jeg ikke ville have hende som min bedsteveninde mere. Hun forstår situationen, men hun blev alligevel rigtig ked af det og kontakter mig hele tiden.

Jeg vil rigtig gerne have hende som veninde, men hvis vi er sammen bare én dag bliver jeg sindsyg. Det er virkelig slemt! Jeg håbede på, at I vil hjælpe mig på mit problem.

Knus mig.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig,

Tak for dit brev. Først vil jeg lige sige, at du er rigtig god til at beskrive, hvordan du har det. Man føler næsten, man står lige ved siden af dig og kan se, hvordan du er ved at blive rigtig irriteret.. Men bare fordi man er god til at fortælle og beskrive en situation, er jo ikke det samme, som man synes det er nemt at være en del af den fortælling eller i den situation. Og det lyder til at dine grænser er blevet lidt overtrådt i forhold til dette venindeskab, er det rigtig forstået?

Samtidig lyder det dog til, at du har fået sagt fra overfor hende og fået fortalt hvordan du har det lige nu.. Når man har været så intenst sammen og delt alting, så kan man næsten føle at to bliver til én.. Og hvis man så er den, som ikke har behov for at blive til to igen, så kan man føle sig både forladt, afvist eller bare rigtig trist. Man kan opleve følelsen af at være i sorg over at have mistet nogen, man var rigtig glad for og som fyldte en stor del af ens liv. Så kan det føles meget tomt, når man tidligere har brugt al sin tid med det menneske. For når det menneske så ikke er der mere, skal man til at finde på noget helt andet at lave.. Tror du det kunne være lidt sådan din veninde har det lige nu?

Egentlig er det jo rigtig positivt, at hun har udvist forståelse for, hvordan du har det, men måske savner hun dig så meget, at hun synes, det er rigtig svært ikke at kontakte dig? Selvom det kan synes af meget for dig, så kontakter hun dig måske egentlig kun halvdelen af de gange hun egentlig har lyst til, tror du det kunne være sådan?

Jeg synes, det er fint af dig, at give udtryk for at du gerne vil bevare jeres venindeskab, men lige nu har du brug for at I ikke ser hinanden hele tiden. Det viser hende, at du gerne vil jeres venindeskab, men du er samtidig også ærlig overfor hende, så ved hun, at hun kan stole på, at det du siger også stemmer overens med, hvordan du har det..

Jeg tænker, at tiden i sig selv kan hjælpe rigtig meget. Måske har din veninde det meget nemmere bare om en uge, for så har hun haft lidt tid til at vænne sig til den nye måde at være veninder på. Måske har hun brug for lidt mere tid.. Men det eneste jeg tænker, at

du lige nu kan gøre, er at fortælle hende én gang mere, at du ikke har lyst til at miste jeres venskab, men at du har brug for at være sammen med nogle af dine andre veninder også.. Så kan I to måske lave en aftale om en uge, så hun ved, at du mener, du stadig gerne vil være veninde med hende. Kan du følge mig i det?

Det kommer måske også lidt an på om I går i klasse sammen eller I kun ses udenfor skolen.. for måske ses I helt automatisk i klassen hver dag og så er det måske nemmere at aftale hen af vejen, hvornår I skal ses. Men hvis I kun ses efter skole, kan det måske være en god idé at lave en aftale for, hvornår I næste gang skal ses.

Det skulle jo gerne være sådan, at når man er veninder, så har begge to lyst til at se hinanden og være sammen, så man ses fordi begge synes det er hyggeligt, og ikke fordi det er noget man bør gøre..

Jeg håber, at I indenfor det næste stykke tid kan blive enige om en måde at være veninder på, der passer jer begge to.

Bedste hilsner
BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat