Kære dig,
Tak for dit brev. Først vil jeg lige sige, at du er rigtig god til at beskrive, hvordan du har det. Man føler næsten, man står lige ved siden af dig og kan se, hvordan du er ved at blive rigtig irriteret.. Men bare fordi man er god til at fortælle og beskrive en situation, er jo ikke det samme, som man synes det er nemt at være en del af den fortælling eller i den situation. Og det lyder til at dine grænser er blevet lidt overtrådt i forhold til dette venindeskab, er det rigtig forstået?
Samtidig lyder det dog til, at du har fået sagt fra overfor hende og fået fortalt hvordan du har det lige nu.. Når man har været så intenst sammen og delt alting, så kan man næsten føle at to bliver til én.. Og hvis man så er den, som ikke har behov for at blive til to igen, så kan man føle sig både forladt, afvist eller bare rigtig trist. Man kan opleve følelsen af at være i sorg over at have mistet nogen, man var rigtig glad for og som fyldte en stor del af ens liv. Så kan det føles meget tomt, når man tidligere har brugt al sin tid med det menneske. For når det menneske så ikke er der mere, skal man til at finde på noget helt andet at lave.. Tror du det kunne være lidt sådan din veninde har det lige nu?
Egentlig er det jo rigtig positivt, at hun har udvist forståelse for, hvordan du har det, men måske savner hun dig så meget, at hun synes, det er rigtig svært ikke at kontakte dig? Selvom det kan synes af meget for dig, så kontakter hun dig måske egentlig kun halvdelen af de gange hun egentlig har lyst til, tror du det kunne være sådan?
Jeg synes, det er fint af dig, at give udtryk for at du gerne vil bevare jeres venindeskab, men lige nu har du brug for at I ikke ser hinanden hele tiden. Det viser hende, at du gerne vil jeres venindeskab, men du er samtidig også ærlig overfor hende, så ved hun, at hun kan stole på, at det du siger også stemmer overens med, hvordan du har det..
Jeg tænker, at tiden i sig selv kan hjælpe rigtig meget. Måske har din veninde det meget nemmere bare om en uge, for så har hun haft lidt tid til at vænne sig til den nye måde at være veninder på. Måske har hun brug for lidt mere tid.. Men det eneste jeg tænker, at
du lige nu kan gøre, er at fortælle hende én gang mere, at du ikke har lyst til at miste jeres venskab, men at du har brug for at være sammen med nogle af dine andre veninder også.. Så kan I to måske lave en aftale om en uge, så hun ved, at du mener, du stadig gerne vil være veninde med hende. Kan du følge mig i det?
Det kommer måske også lidt an på om I går i klasse sammen eller I kun ses udenfor skolen.. for måske ses I helt automatisk i klassen hver dag og så er det måske nemmere at aftale hen af vejen, hvornår I skal ses. Men hvis I kun ses efter skole, kan det måske være en god idé at lave en aftale for, hvornår I næste gang skal ses.
Det skulle jo gerne være sådan, at når man er veninder, så har begge to lyst til at se hinanden og være sammen, så man ses fordi begge synes det er hyggeligt, og ikke fordi det er noget man bør gøre..
Jeg håber, at I indenfor det næste stykke tid kan blive enige om en måde at være veninder på, der passer jer begge to.
Bedste hilsner
BørneBrevkassen