Kære ”pige på 14 år”.
Mange takfor dit brev, hvor kan jeg bare godt forstå, at du er ked af det. Du står ikke i en nem situation i forhold til din veninde, for det lyder som om beslutningen er taget…
Det er aldrig nemt, når nogen man holder af tager et skridt ud i den store verden…Nogle gange kan man holde kontakten ved lige, andre gange finder man nye veje,som måske endda er bedre…
Det er jo helt op til jer piger, om I vil holde kontakten ved lige… Der er jo mangemuligheder for jer uanset om hun flytter langt væk eller stadig er tæt på… Hvis hun stadig er i nærheden, kunne I måske aftale en fast ”veninde-dag” hver uge,så I stadig ses… Hvis hun flytter længere væk, er der mulighed for sms, e-mail og måske kan I Skype sammen, så I stadig kan se hinanden…?
Hvis du synes, det bliver for svært at trives i din nuværende klasse uden dine veninder, så kunne du måske snakke med dine forældre om, hvad I kan gøre for, at 9. klasse også bliver et godt skoleår for dig..?
Måske har du også brug for et skoleskifte, hvis alle dine venner rejser..?
Det kunne jo være at det var en idé med en efterskole, hvis I har økonomi til det… Der er mange, som tager på efterskole i 9. klasse… Det er ligesom et spring væk fra den faste base med forældrene… uden at man helt er sprunget… På efterskolen er man sammen hele døgnet og for langt de fleste betyder det, at man får knyttet mange nye og tætte venskaber…
Det kunne også være en mulighed at opsøge nogle fritidsinteresser, som f.eks. håndbold eller dans eller ..., hvor du kunne møde nogle nye mennesker, som måske med tiden kunne blive til venskaber…
Hvis du fårbrug for at drøfte det med en anonym voksen, er du altid velkommen på BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder en rådgiver klar til at tale med dig alle hverdage fra kl. 11-23.
De bedste ønsker BørneBrevkassen