Kære du
Tak for dit brev, hvor er det godt, du har skrevet her til BørneBrevkassen, for det er da ikke rart, at have det sådan, som du skriver. I dit brev kan jeg læse, at du føler dig udenfor og ensom, det tænker jeg, på ingen måde må være rart. Det er aldrig nemt, når man føler sig alene, og jeg tænker, at det er vigtigt., at du får snakket med nogen om din ensomhed… Du skriver ikke noget om, du allerede har snakket med din klasselærer om det…? Det er nok vigtigt, at din lærer får det vide, så han eller hun kan hjælpe dig…
Det ville være rigtig fint, hvis du kunne finde modet til at snakke med din klasselærer, for det kunne jo være, at der er andre i klassen, som har det ligesom dig … Det kunne måske også være, at du, med din lærers hjælp, kunne få lavet nogle aftaler om, at hvordan I, i din klasse skal lege sammen og tage hensyn til hinanden.
Du fortæller ikke om du har fortalt din mor eller far, hvor ked af det du er…? Jeg tænker, det måske kunne være en god idé at snakke med dine forældre, så de ved, at du føler dig udenfor og faktisk er rigtig ked af det… Nogle gange kan de voksne bedre hjælpe, hvis man siger det direkte til dem… tror du det, kunne være en mulighed…? Måske kunne du få lov til at invitere en hjem? Måske kunne dine forældre tale med nogle af de andre forældre og aftale nogle legeaftaler?
Hvis I ikke har det i klassen, så kunne læreren måske lave nogle legegrupper eller hvis I er blevet for store til at kalde det det, så kunne måske være nogle madgrupper, hvor I lavede mad sammen nogle stykker på skift hos hinanden.
Du skriver, at du føler dig usynlig, når du leger med mere end en. Jeg tænker, at det nok vil blive bedre, hvis du lærte nogle flere at kende og ikke følte dig ensom. Måske vil din usynlighedsfølelse forsvinde, hvis du oplevede, at andre gerne vil være sammen med dig?
Du skal nok også lære at tro mere på dig selv. Tænk på, at du har haft modet til at skrive hertil, det viser i hvert fald mig, at du er en pige, der gør noget, når du føler, du har brug for hjælp. En pige, der handler og ikke bare acceptere.
Jeg tænker også, om det måske kunne være godt for dig at få en fritidsinteresse, hvor du kunne møde nogle andre børn, end dem du går i klasse med? Måske kan du lide at danse, eller måske er du mere til håndbold…eller noget helt andet?
Hvis du får lyst til at snakke lidt videre med en anonym voksen, og måske få talt om nogle af de ting, som du ikke fik med i dit brev, så er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111.
Held og lykke BørneBrevkassen
