Lettere irriteret, grov og sur
Hej!
Så, sagen er det, at jeg skriver det her, hvor klokken næsten er 1. Jeg har svært ved at falde i søvn, for jeg tænker generelt rigtig meget.
Det er ‘gået op’ for mig, at jeg er blevet virkelig sur over de mindste ting på det seneste.
For eksempel blev jeg forleden vildt sur over min bror kom ind på mit værelse og begyndte nærmest at skælde ham ud, hvilket var unaturligt, da min bror og jeg har et godt forhold til hinanden trods en stor aldersforskel.
Jeg mødtes også forleden med nogle venner, hvor jeg virkelig begyndte at hakke ned på de ting, de gjorde og snakkede generelt bare dårligt om andre, hvilket også er uvant for mig.
Her i dag / i går ( da klokken snart er 1) så havde jeg en aftale med en god ven. Ham og jeg har været bedstevenner siden 4. Klasse, men vi ses ikke så tit og har ikke specielt meget kontakt, da han lige har gået på efterskole og har haft begrænset tid, hvilket jeg udmærket har respekteret. Men her i går aftes, skulle jeg mødes med ham. Jeg kunne ikke få fat på ham, og jeg var ude og ventede på ham i en time, mens jeg frøs som en sindssyg. Han dukkede ikke op, og jeg blev sindssygt sur. Ham og jeg bliver aldrig sure på hinanden, så han blev nærmest helt såret og ked af det, for jeg blev godt nok grov. For han var sammen med andre venner og havde ik mere strøm så han kunne skrive, hvilket jeg normalt ville acceptere, men jeg blev irriteret den her gang. Jeg er ikke bange for at miste ham, for selvom vi ikke snakker hverdag, er vores venskab stadig lige så stærkt som altid.
Det gør mig ked af det, at han bliver ked af, at jeg flipper ud på ham. Jeg ved ikke, hvorfor jeg er så sur hele tiden, og det er skide møghamrende træls for både mig selv, men også de mennesker jeg hænger med. Jeg er blevet træls at være i selskab med.
Og nej, det er ikke pga menstruation. Har gået og været sur over alt og de mindste ting, jeg normalt aldrig ville være påvirket af, de sidste mange uger.
Det gør mig bare endnu mere frustreret, at jeg går og er ‘ubehagelig’ at være i selskab med. Jeg er normalt super glad, rolig og smilende. Nu er jeg bare sur, træls og grov overfor alting. Jeg snakker fx heller aldrig dårligt om nogen som helst, og det er ikke engang, fordi jeg er jaloux over min bedste kammerat hænger med andre, nej. Hvis jeg var en jaloux person, havde ‘vreden’ nok ligget der, men jeg er ikke jaloux, så jeg aner ikke, hvad der sker.
Vil virkelig gerne have råd, og det her er nødt til at stoppe inden jeg starter i skole igen, for jeg kan ikke overskue at være sådan her, og det ved jeg, mine venner heller ikke kan, for jeg er mildest talt forfærdeligt.
Knus og kram.
