Brev

Laver ikke nok med mine venner

Hej BørneTelefonen.

Jeg har en del venner i skolen, og har altid en makker i gruppearbejde (Skal til at gå i 9. klasse).

I selve skolen går det godt, og jeg snakker med stort set alle drengene fra min klasse, men problemet er bare, at jeg ikke laver nok med dem i fritiden. Plejer som regel at have en “legeaftale” i ugen, hvilket jeg slet ikke føler er nok.

Når jeg så er sammen med andre fra min klasse, spiser jeg sjældent aftensmad med dem, og jeg sover endnu sjældnere med dem.

Vi er typisk sammen ovre ved mine venner, idet at jeg er bange for at invitere dem hjem, hvis vi kommer til at kede os.

Jeg bliver stresset og føler mig utilpas, når jeg har mine klassekammerater på besøg, og ved at ikke hvad jeg skal foreslå at vi kan lave.

Har haft det sådan siden ca. 6. klasse.

Derudover synes jeg heller ikke at jeg “matcher” med mine klassekammerater så glæder mig som sådan heller ikke til at være sammen med dem, gør det mere for at passe ind. Kan blive helt lettet når en af mine klassekammerater tager hjem efter jeg har haft besøg af dem, fordi jeg ofte ser det som en ting der skal overståes, når jeg skal have besøg af dem fra min klasse.

Jeg føler heller ikke at jeg passer ordenligt ind i nogen af grupperne i min klasse, men mere en som alle snakker med. Der er både folk der spiller computer og nogen der går til sport. Jeg er en mellemting så alle snakker med mig, men jeg er ikke den første der bliver spurgt.

Tilbage i 4.-, 5.-, 6.- og starten af 7. klasse havde jeg ekstremt mange venner og var sammen med mine venner hver dag hele ugen rundt. Især indtil 6. klasse havde jeg mange venner men så blev vores klasse splittet og jeg skulle starte på ny.

Det gik i sig selv fint nok idet jeg hurtigt fik venner, og var meget populær, men det stilnede langsomt af. Alle de venner jeg havde i 6. har jeg vokset fra, idet at de spiller meget computer nu, hvilket ikke interesserer mig så meget som det gør hos dem. Jeg var også næsten altid sammen med mine venner hjemme ved dem.

Vil ikke betegne mig selv som upopulær men synes mere at det sociale liv i min klasse er en smule dødt (der er andre der har færre aftaler end mig, men også en del der har flere).

Lige siden 0. har jeg haft en bedsteven som jeg altid har været sammen med, men her det sidste halvandet år har vi slet ikke været særlig meget sammen ca. en gang om måneden hvis det kan gøre det. Det skær i mig at tænke på at vi ikke særligt ofte er sammen.

Her til slut skal det lige nævnes at jeg har to fætre som jeg ofte er sammen med i weekenderne.

Er det et kendt problem at have “angst” for at invitere venner hjem, og kan man gøre noget ved det?

Bør jeg flytte skole i starten af 9. klasse, eller skal jeg forsøge at sætte gang i min nuværende klasse?

Er der mange som ikke rigtigt kan identificere sig med deres klassekammerater, og kan der gøres noget ved det?

Mvh T

Dreng, 15 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære T.
Tak for dit fine brev til vores brevkasse, hvor du på en god måde får forklaret, hvordan du går og har det. Jeg håber, at mit svar kan give dig nogle nye perspektiver og ideer til, hvad du kan gøre, så du får lidt mere gang i dit sociale liv.
Når jeg læser dit brev, virker det til, at du har mange gode kvaliteter, som de mennesker, som du omgås faktisk godt kan lide. Du skriver bl.a., at du har en del venner på skolen, og at du altid har en makker til gruppearbejde. Det er dejligt at læse. Men derfor kan man jo godt ønske sig mere.
Du skriver, at du indimellem kan blive helt lettet, når du har haft en kammerat på besøg, og han er gået hjem igen. Det er ikke meningen, at man skal føle sig ”stresset” og ”utilpas”, men derimod skal det være noget, som man glæder sig til. Ligegyldig om man har gæster hos sig selv eller man er gæst hos en anden, så er det begge parters opgave og ansvar at sørge for, at man hygger sig. Husk det.
Da du var yngre, var det måske ”lettere” at have ”legeaftaler”, fordi man rent faktisk legede en leg - så skulle man bare lige finde på en leg. Når man bliver ældre, ændrer den måde, man er sammen på sig. Du skriver ikke så meget, hvad du laver med dine venner? For selvom du føler, I skal lave noget, så er der meget andet, som er lige så fint at bruge tiden på, når man er sammen.
Måske vil det være lidt lettere, hvis du tænkte det som ”at hænge ud sammen”. Det betyder, at man ikke nødvendigvis behøver lave noget sammen hele tiden. Måske ser I en god serie på nettet eller en film. Det kan også være, at I laver nogle lektier og indimellem taler lidt om løst og fast. Jeg ved ikke, om det måske kan være derfor, men hvis man føler, at man skal ”underholde”, når man har en ven på besøg, så kan det hurtigt blive meget udmattende – og man får måske lyst til at lave lidt færre aftaler (eller måske slet ikke have nogle aftaler).
Og det vil jo være ærgerligt, når du på den anden side også rigtig gerne vil have flere aftaler. Når man skal lave aftaler, er det vigtigt, at man selv viser initiativ. Dine klassekammerater skal vide, at du gider dem - også efter skole. Måske kan du øve dig på at spørge lidt oftere, om I skal ses. Det kan også være, at det giver mere mening, hvis I er nogle flere, der laver aftaler sammen? På den måde vil du måske ikke føle, at du i samme grad skal være på, men derimod stadig have mulighed for at være social med nogle kammerater.
Derudover skriver du også, at du måske ikke føler, at du ”matcher” dine klassekammerater så godt. Det er vigtigt at have nogle gode relationer i klassen. Det er nemlig med til at gøre, at man trives og dermed også kan lære noget, men når man bliver ældre er det faktisk helt normalt at føle, at man vokser fra sine klassekammerater. Vi kan godt komme til at forveksle ”klassekammerater” med ”venner” – og det er ikke nødvendigvis det samme. I klassen skal man være en del af et fællesskab, hvor man respekterer hinanden som dem, man er. Det er ikke sikkert, at man er venner med sine klassekammerater – og slet ikke venner med alle i klassen. Det er næsten umuligt at holde så mange venskaber ved lige.

Hvis du føler, at du ikke rigtig er en del af fællesskabet, kan du eventuelt overveje at tage en snak med din lærer. Indimellem kan det være meget rart at få sagt det højt – og måske kan dig og din lærer så finde ud af, hvordan I sammen kan gøre, at du føler dig godt tilpas blandt kammeraterne. Man behøver ikke ”ligne” de andre. Husk, at det er helt i orden at være sig selv.
En anden ting, som jeg ved fra andre unge, der kan være helt befriende, er, hvis man begynder at kigge lidt ud af klasselokalet. Måske er der nogle fra de andre klasser, som du har mere til fælles med eller andre du kender? Det kan også være, at du skal til at overveje, om det måske var tid til en ny interesse/hobby?
De fleste byer har forskellige tilbud til unge, fx en ungdomsskole. Det var måske et sted, hvor du kan møde nye mennesker og måske det kan udvikle sig til nogle nye kammeratskaber. Hvem ved?! Så længe man er åben og nysgerrig i at lære andre at kende, er man godt på vej.. og når jeg læser dit brev, lyder det til, at du er en sød ung fyr, så det tror jeg, sagtens du kan, hvis du giver dig selv lov.
Jeg håber, du har fået en tro på, at det er helt okay at være sig selv – og at man ikke skal prøve at tilpasse sig, men derimod acceptere, at vi alle er forskellige! Det kan jo godt være, at det er helt fint for dig ”kun” at ses med kammerater fra klassen én gang om ugen – og så i stedet bruge din energi på at få venskaber et andet sted?!
Afslutningsvis spørger du, om du skal flytte skole. Det kan jeg desværre ikke svare på, da det er en beslutning, som du selv skal tage. Men det kan være, at mit svar har givet dig nogle input til nogle nye tanker, så det måske ikke er aktuelt at flytte skole?! Der er jo både fordele og ulemper ved at skifte skole i det sidste skoleår. Har du brug for det, er du i hvert fald meget velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116111.
De allerbedste hilsner til dig.
Fra BørneTelefonen.

Har ikke rigtigt en bedste ven

Er jeg ond?

Flere breve om Venskaber og uvenskaber

"det kender jeg godt" få gode råd fra panelet

Er din ven ked af det, og bekymrer du dig? Få råd til, hvordan du kan hjælpe din ven.

podcast

lyt til afsnit

"alene" hør andres fortællinger

Hør 14-årige Pelle og DJ og producer August Fenger, også kaldet ELOQ, tale om vennegrupper, og ikke at lade sig styre af andres opfattelse af en selv.

podcast

lyt til afsnit

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Læs mere her

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.