Brev

Lav selvtillid

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 9 år,
Tak for dit brev. Hvor er det godt at du har skrevet herind. Det kræver mod at række ud og fortælle andre om det der er svært. 
Jeg kan forstå, at du er en der prøver at gøre andre glade. Jeg kan godt forstå at det kan være svært, det virker til at du er en rigtig sød pige, der tænker meget over hvordan andre har det. Men det er jo ikke din opgave at gøre alle andre omkring dig glade. Det bliver alt for hårdt for dig at gøre alle andre glade, og du bruger alt din energi på andre - det er ikke din skyld hvis nogen er kede af det eller i dårligt humør. Det  og jo også ok at være ked af det, så kan man jo snakke om det - det hjælper også på humøret. 
Du skriver at du føler at alle hader dig - det må være svært at føle det sådan. Men det undrer mig, at alle sku hade dig - måske skal du spørge dem? Måske mente din bedste veninde det ikke dårligt, da hun spurgte dig om du havde fortrudt det med pladsen? Mon du fik forklaret hende hvorfor du valgte en anden? Hvis I ikke må sidde sammen, så kan du jo ikke vælge hende - ved hun godt det? 
Jeg synes det vil være en god idé, at du snakker med din veninde om hvordan du har det? Måske har I misforstået hinanden, og hun slet ikke er sur på dig? Hvis det er svært, kan du måske snakke med din lærer om det, så hun kan hjælpe dig med at få snakket med din veninde?
Har du mon andre venner i klassen? Det er ofte en god idé at have flere forskellige venner, da det gør at man ikke er så sårbar, hvis man bliver uvenner og at der er flere at lege med. 
Jeg tænker at det vil være rigtig godt hvis du kan tale med en voksen om, hvordan du har det. Mon du vil kunne tale med dine forældre eller en lærer? Det hjælper ofte at snakke med nogen, når vi er kede af det og har det svært. 
Du lyder til at være en rigtig sød pige, og jeg håber at du kan komme til at tro på det selv igen.
Husk at du altid er velkommen til at skrive til os igen og til at ringe til Børnetelefonen på 116111 og tale med en rådgiver. Det er anonymt og gratis.
De bedste hilsner og ønsker fra
Børnetelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat