Brev

Knust af en internet engel.

Hej, jeg er en pige på 12 år, og jeg er HELT KNUST! For cirka 4 år siden, spillede jeg nogle spil hvor man kunne skrive med folk, og der mødte jeg en pige. Vi blev gode venner, og som årene gik fik vi begge Skype, og begyndte at skrive sammen der. Vi fortalte hinanden hemmeligheder, og vi havde det begge som om vi var skabt til hinanden! Vi blev bedste veninder!
Så begynder vi at snakke sammen på webcam, sendte hinanden gaver og breve, og vores forældre havde mødt hinanden og det hele.. Hun betyder virkelig ALT for mig, og nu er hun begyndt at miste kontakten til mig, og interresen. hun har mødt en dreng, og de er blevet bedste venner, og hun kan lide ham som kæreste nu…..
Føler lidt jeg har gjort mit job, og skal lade hende være glad, for når hun er glad, er jeg…..Men det gør så ondt. Jeg har også haft mange dage hvor jeg bare havde lyst til at begå selvmord. (Af andre personlige grunde) og hun hjalp mig, fik mig til at grine, og vi fjollede og var ikke bange for en eneste ting i livet……
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre… Hun har også selv haft lignende problemer som mig (mobning, og selvmordstanker) or vi var jo.. søstre! :(… hvad gør jeg? Jeg vil ikke miste hende, men en anden side af mig siger jeg bliver nødt til at give slip… hun har hendes liv, jeg har mit….. ved ikke… 🙁 jeg skær i mig selv pågrund af det, og ja, har ikke grinet i snart 2 måneder hvor hun har været væk..
hun snakker slet ikke med mig mere.. 🙁 Kh. Pigen der savner min engel

Pige, 12 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige der savner sin Internet engel. Tak for dit brev til BørneBrevkassen, det er godt du skriver herind. Det kan føles meget ensomt, at miste kontakten til en veninde. Specielt kan det gøre ondt indeni, når man har delt så meget, som du har med din Internet engel. Jeg tænker på, om du mon har andre veninder, du kan tale med, måske nogle søde piger i din klasse..? Måske går du til noget sport eller andre ting i fritiden, hvor der kan være nogle søde piger, du efterhånden kan lærer at kende..? Jeg tænker, at det måske kunne være der åbnede sig nogle venskaber i den retning. Det er altid svært at stå tilbage, når ens veninder finder kærester, og pludselig ikke er der så meget som før. Jeg kan godt forstå, at du i den retning føler dig såret. Men måske er der håb om, at hun får mere tid til dig igen, når den første forelskelse er ovre, sådan går det i hvert fald nogle gange... Du skriver, at jeres forældre kender hinanden, kan det måske være en mulighed, at fortælle dine forældre hvordan tingene har udviklet sig? Måske kunne i stadig have lidt mail-kontakt eller en fast dag, hvor I mødes på webcam. Måske er hun lige nu meget forelsket i hendes kæreste, måske kunne du prøve at kontakte hende for at høre, hvordan det går for hende med kæresten. Måske kunne du skrive til hende og fortælle hende, hvordan du føler det..? Jeg tænker også på, om det måske var en mulighed at fortælle en lærer om, hvordan du har det. Du skriver i dit brev, at dig og din veninde over nettet delte oplevelser omkring drillerier og lignende. Det kunne være at læreren både kunne hjælpe dig med at tale om tingene, men også kunne gøre noget ved de drillerier, du skriver om... Når du skriver om, at du er så ked af det, at du skærer i dig, bliver jeg bekymret for dig. Kunne du måske tale med skolens sundhedsplejerske om det. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om du måske går og tumler med andre svære ting også. Jeg kan ikke vide det, men måske er der mere end at miste din netveninde, som gør ondt indeni..? Det kunne også være en mulighed for dig, at ringe til BørneTelefonen på 116 111, der er nogle gode rådgivere at tale med. Mange kærlige hilsner BørneBrevKassen.

Hvorfor

Jeg ved ikke hvad jeg skal tænke

Flere breve om Venskaber og uvenskaber

"det kender jeg godt" få gode råd fra panelet

Er din ven ked af det, og bekymrer du dig? Få råd til, hvordan du kan hjælpe din ven.

podcast

lyt til afsnit

"alene" hør andres fortællinger

Hør 14-årige Pelle og DJ og producer August Fenger, også kaldet ELOQ, tale om vennegrupper, og ikke at lade sig styre af andres opfattelse af en selv.

podcast

lyt til afsnit

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Læs mere her

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.