Brev

Kan ikke lide mine venner

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev. Jeg kan forstå, at du er lidt træt af dine to veninder, som du måske er ved at vokse lidt fra. Faktisk er det helt naturligt, at man ”vokser” fra hinanden – også selvom man engang har haft rigtig meget til fælles... sådan er det med interesser. Derfor synes jeg, at det er rigtig godt, at du har skrevet herind, og jeg håber, at jeg kan komme med nogle ideer til, hvad du kan gøre for at komme lidt mere med i pige- og drengegruppen.

Du skriver, at du ”elsker at være sammen med drenge” – og netop derfor skal du da også følge dit hjerte og forsøge at tilbringe mere tid sammen med dem. Du skriver, at drengene ikke inviterer dig med til aftaler uden for skolen, men at du samtidig tror, at de ”har det ret godt, når I er sammen”. Jeg kommer derfor til at tænke på, om drengene mon godt ved, at du sætter pris på at lave noget sammen med dem? Måske ved de slet ikke, at du er interesseret i at lave endnu mere sammen med dem?! 

Hvis du har lyst, kan du jo vælge en af de drenge, som du taler bedst med og fortælle direkte, at du synes, de er sjove, og at du vil ønske at I kunne bruge mere tid sammen. Du kan også overveje selv at invitere dem til en aftale, for det behøver jo ikke nødvendigvis være ”dem”, der inviterer dig...Men det kræver selvfølgelig lidt mod, men mon ikke drengene vil synes, at det er lidt sejt, hvis du tager initiativ?! Du kan jo selv overveje, om det er forsøget værd...

Det samme råd gælder også pigegruppen. Hvis det er lidt svært at spørge flere på én gang, så kan du jo vælge den af pigerne, som du taler bedst med. Stort set alle elsker at få komplimenter, så hvis du starter med at være ærlig og fx fortælle hende, der indimellem inviterer dig med, at du virkelig nyder deres selskab, kan det være, at de inviterer dig lidt mere med. Du skal med andre ord gøre det klart for dem, at du sætte pris på deres venskab – og gerne vil have, at det kan udvikle sig endnu mere. 

Og husk så, at et venskab går begge veje. Derfor skal du vise initiativ, så de andre er klar over, at du gerne vil dem.. Jeg håber, du har fået mod til at opsøge de andre lidt mere. Det lyder nemlig til, at I kunne have rigtig meget til fælles.

Hvis du har brug for det, er du velkommen til at kontakte BørneTelefonen igen på 11611.

Pøj pøj med de nye venskaber.. 

De bedste hilsner
BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat