Kan ikke glemme det..

Kære pige på 10 år

Tak for dit meget fine brev. Hvor er det godt, at du reagerer på, at du får ondt i maven. Det er vigtigt at der bliver gjort noget ved det, når man har det sådan. Jeg kan også godt forstå at det stadig fylder meget i dig, selvom alle andre har glemt det.

Jeg synes, at du skal snakke med dine forældre eller lærer om det. Jeg tror, at det ville kunne hjælpe på din ondt i maven. 

Du kunne sige, at du hørte de talte om at flytte. Du troede, at I skulle flytte og fortalte det i skolen - fordi du glædede dig så meget til at flytte. Men at du nu ved, at du nok har misforstået det og nu tror dine veninder, at du har løjet. 

Det er også godt, hvis du også siger, hvor svært det er for dig at fortælle dine veninder, at du ikke skulle flytte alligevel og du har brug for dine forældres hjælp til at få det sagt. Det kan være, at de kan snakke eller skrive til din lærer. Så din lærer kan hjælpe dig med at snakke med de andre i klassen. Vil det være en idé, der kan hjælpe dig?

Jeg tror, at din ondt i maven ville forsvinde hvis du ikke havde din hemmelighed helt alene. Men at du får talt om den misforståelse, der skete omkring flytning.

Hvis du ikke har lyst til at snakke med dine forældre om det, så kunne det være at du kunne fortælle eller skrive det til din klasselærer? Jeg tror, at din lærer kan forstå, at der er sket en misforståelse og du har brug for hjælp til lige at I får snakket sammen i klassen. Det tror jeg vil lette dig og hjælpe dig af med mavepine og at du er ked af det.

Jeg håber meget at mine råd vil kunne hjælpe dig til ikke at have ondt i maven mere, for det skal du ikke gå og have.

De bedste tanker og hilsner fra BørneTelefonen