Kære du,
Tak for dit brev. Først vil jeg lige sige, at det er rigtig rart at høre, at du klarer dig godt og har nogle søde venner. Det er et godt udgangspunkt at have med sig.
Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af den måde, de andre piger behandler dig på. Vi mennesker er flokdyr fra naturens side, og det ligger dybt i os, at vi har behov for at være en del af fællesskabet og gruppen. Vi har brug for at blive set og hørt, og mærke at nogen har brug for os og lægger mærke til os. Og jeg tænker, at det måske er det, der gør dig ked af det lige nu, at du føler dig udenfor det fællesskab, som du egentlig gerne vil være en del af... Er det rigtig forstået?
Vi er ofte en del af flere forskellige fællesskaber, hvoraf vi selv vælger nogle af dem, og andre er det lidt tilfældigt med. F.eks. hvem man går i klasse med er lidt tilfældigt og måske derfor heller ikke et fællesskab, hvor man synes lige godt om alle. Hvorimod dine venner udenfor skolen er et fællesskab, du selv har valgt og måske derfor passer bedre i? Tror du, det hænger sådan sammen?
Er der lidt en tendens i pigegruppen til, at man skal være på en særlig måde for at passe ind? For eksempel det med, at man har prøvet at have en kæreste..? For det kan nogle gange være lidt svært at skulle passe ind i noget, der måske ikke er det mest naturlige for én selv. Og sådan lyder det lidt til med dig lige nu..? At du ikke har lyst til at have en kæreste, bare fordi de siger det. Du har selv en mavefornemmelse af, at du ikke er klar.
Det er da så flot, at du er i stand til at mærke efter dine egne behov og stå ved dem. Måske er der nogle af de andre, som har det på samme måde, men som bare ikke tør stå ved det... Det er så vigtigt, at man kan mærke sine egne behov og grænser og ikke føle sig presset af andre til at overskride dem. Måske synes de, at det er dig som er anderledes nu, men det kunne jo også være, at der faktisk var nogle af drengene, der synes du var mere interessant, fordi du ikke var lige så nem at blive kæreste med som de andre... Kan du følge mig? Så du måske kunne ende med at blive den specielle, men på den rigtig gode måde...
Det er aldrig rart at føle, at andre taler om én bag ryggen. Og slet ikke hvis man ind imellem hører lidt og begynder at tænke over, hvad de mon ellers siger... Men selvom man en eller to gange har hørt dem sige noget om én selv, så behøver det ikke betyde, at de taler om én, hver gang de kigger rundt eller taler stille. Nogen gange skal vi måske passe lidt på, vi ikke kommer til at gøre det, der egentlig bare er et gæt, til en sandhed. For vi kan jo faktisk ikke vide, hvad de taler om, når vi ikke kan høre dem, selvom de kigger over på os. Du har så overhørt dem forleden dag, og det kan jeg godt forstå, har gjort dig ked af det. Du siger, at du har prøvet at sige det til dem, men at de var ligeglade... Det gør det heller ikke nemmere for dig, hvis du føler, at de ikke reagerer på og respekterer det, du siger.
Jeg tænker lidt, om der mon er én af dem, som du taler bedre med end de andre? Hvis der er det, kunne det så være en mulighed at tale med hende om, hvordan det påvirker dig, at de taler om dig på den måde? Og måske være nysgerrig på hvorfor det er så vigtigt for dem, at du ikke har haft en kæreste... Kunne de egentlig ikke være ligeglade og måske glæde sig over, at du så ikke er en konkurrent til dem? Det kunne måske mindske din følelse af at være alene, hvis der var én af pigerne i klassen, du følte dig lidt tættere på.
En anden mulighed er måske at tale med dine venner udenfor skolen om det. Måske én af dem kunne have et godt råd, eller måske er der en, som har oplevet noget lignende? Nogle gange kan det hjælpe rigtig meget bare at få sagt sine frustrationer højt og mærke, at der er en, som lytter til det, man siger.
Hvis du har mod på det, kunne det måske være en idé at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og med hjælp fra rådgiveren få nogle råd til, hvordan du eventuelt kan tale med pigerne fra klassen om, hvordan deres snak påvirker dig.
Jeg tænker, at det måske egentlig ikke er så vigtigt, om du har haft en kæreste eller ej lige nu. Det væsentligste er måske at prøve af, om der er en af pigerne i klassen, du kunne opbygge et tættere venskab med, for så tænker jeg, at det kan blive nemmere for dig at være i den store gruppe. Kan du følge mig i det?
Måske har du fået lidt inspiration at gå videre med? Men det vigtigste er at huske på, at det er meget sejt af dig at holde fast i, hvad du selv synes og ikke lade dig presse af de andre. Det er en meget stærk egenskab at have med sig. Og lige pludselig vil du også føle dig klar til at prøve det med kærester..
De bedste hilsner
BørneBrevkassen
