Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

jeg VIL lære ham og kende

Hej brevkassen.

Jeg går på privatskole så vi er rigtig mange i klassen… Der er kun én klasse af hver og vi er 44-46 elever i min klasse så det er ret mange. Her for tiden har jeg og de 7 veninder jeg plejer at gå med begyndt at gå sammen med en dreng (lad os sige at han hedder L.)

nå men jeg føler faktisk at det lægger mig helt naturligt (og ja det er det jo) men at være sammen med drenge (altså som venner ligesom man er med sine veninder og ikke sammen på den måde) nå men jeg gad rigtig godt at begynde og være sammen med nogle flere drenge

men det lille problem er at alle de flinke og søde drenge som ikke bare sidder foran computeren og svare flabet tilbage altid er sammen med nogle af de piger som ikke er lige mig. jo de er da søde nok men de er meget oppe i det høje gir hele tiden og jeg er meget stille og rolig.

jeg gad rigtig godt at prøve og være sammen med drengene også. jeg ved bare ikke hvordan? jeg syntes selv at det ville føltes meget mærkeligt og forkert at bare gå hen til dem eller lige pludselig skrive til dem.

Jeg er rimelig genert så det ville også bare føls unaturligt. har i nogle gode råd til at begynde at kunne stille og roligt kontakt til dem og så derfra bygge et venskab op? jeg tør ikke bare at skrive eller bare snakke med dem og det gør mine veninder heller ikke for vi er lidt de der stille og generte piger over for andre.

håber i kan hjælpe mig/os Kh N…….

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære N

Det er dejligt at høre, at det føles helt naturligt for dig at være sammen med drenge. Det er jo nemlig helt naturligt at være venner med både drenge og piger - præcis som du skriver. Samtidig kan jeg sagtens forstå, at det kan være svært at få kontakt til nogen, som man normalt ikke taler så meget sammen med. 

Somme tider kan der godt ske det, at vi kommer til at sammenligne os med andre. At vi tænker, at de der piger er de overgearede, og jeg/vi er den generte. Og det er jo egentlig helt fint. Vi skal jo ikke at være ens alle sammen. Men alligevel vil jeg råde dig til at huske på, at du er meget mere end genert og stille og rolig. Du er i hvert fald rigtig sej til fortælle om din, og dine veninders, situation i dit brev. Og det var DIG, der skrev herind. Nu kender jeg dig jo slet ikke, men det fortæller mig i hvert fald, at du er både er god til at sætte ord på dine følelser, og til at tage initaitiv, når du gerne vil have noget til at ske. Så husk på det. Så ender du garanteret med at turde meget mere, end du tror lige nu! 

Holder I mon nogensinde klassefester i jeres klasse? Det gør I sikkert. Måske kunne du og dine veninder prøve at planlægge en fest eller en måske en video-aften? Prøv at lægge lidt mærke til, hvad de andre drenge interesserer sig for. Hvilken musik de hører, og hvilke film de godt kan lide. Det er næsten altid nemmere at få kontakt til andre, hvis man taler om fx sport eller musik. Så bliver det ikke så unaturligt. Det kunne jo også være, at den dreng, som du kalder for L, måske havde nogle ideer til nogle arrangementer, hvor der var andre drenge som havde lyst til at deltage? Måske kunne I endda tale med jeres forældre og fx arrangere en bowling-aften? Så kunne I jo lave nogle hold, så I kom på hold med nogle af de drenge, som I gerne vil lære lidt bedre at kende? 

Jeg sætter et link ind til en podcast, hvor du og dine veninder kan lytte til et klip fra Sofies Univers. Det handler om venskaber og om, hvordan man kan blive bedste venner: 

Jeg håber, at du og dine veninder kan bruge mine råd og ideer. Jeg håber også, at I bliver ved med at tale sammen om jeres venskaber, og hvad I føler er svært og spændende. For det betyder nemlig rigtig meget! At man taler med andre om de ting, så man ikke skal gå med det alene. Så bliv ved med det, ik :)

Knus og kram fra 

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat