Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

jeg mister ham helt….

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej dig med vennen.

Tak for dit brev, hvori du beskriver, hvor svært det er for dig, at din bedste ven har fået en kæreste. Du føler, at I er ved at blive splittet, og at du er ved at miste din ven. De venskaber, man opbygger som barn og ung, kan være meget betydningsfulde. Er man heldig, er det venskaber man bibeholder mange år fremover. Jeg kan derfor godt forstå, det er svært for dig at skulle dele din ven med en anden.

Når man får en kæreste, sker der nok ofte det at ens venner glider lidt i baggrunden i starten, det behøver jo ikke betyde, at man er glemt. Man skal nok i stedet se det som en mulighed for at se sig om i omgangskredsen, og være åben overfor nye mennesker og nye oplevelser. Det du oplever nu, oplever mange teenagere og unge flere gange, eftersom kærester kommer og går. Når man så bliver ældre og ser tilbage, vil de fleste erfare, at mange venskaber består.

Du overvejer at tage en snak med din ven, det synes jeg er en god ide, så din ven ved, hvordan du har det. Det er ikke sikkert, han har tænkt over, at den tid han plejede at være sammen med dig, nu bliver brugt på kæresten, og at du derfor føler dig lidt forladt.

Men du skal måske passe på at din ven ikke får indtryk af, at han skal vælge mellem dig og kæresten. I stedet kunne det måske tænkes, at I kunne lave faste aftaler om, hvornår I kan tilbringe tid sammen. Hvad med at lave noget sammen alle tre, var det en mulighed?

Hvis du gerne vil vende det lidt mere, før du går videre med det, er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og få en snak med en af de søde rådgivere.

Venlig hilsen BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat