Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg har mistet alt

Hej.

Jeg er en pige på 14 år og jeg går i syvende klasse. Jeg er rigtig uvenner med mine 2 bedste veninder og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal/kan gøre. Jeg har før haft små uvenskaber med dem, men det her er alvorligt.

For et par måneder siden fik mine to veninder og jeg, hver en flirt fra 9. Klasse. Vi har været besat af dem ligesiden og vi har ikke snakket om andet end dem når vi har været sammen. Vi tre piger har været sammen hver dag i skole og fremtiden og jeg har/havde et virkelig tæt forhold til dem bedste, vi snakkede om alt og de var der altid for mig.

9. Klassernes sidste skoledag og jeg havde lavet en aftale med “min” dreng om at vi skulle kysse/snave, jeg havde glædet mig hele dagen.

Mig og mine 2 veninder gik ned til mødestedet hvor jeg skulle kysse med drengen, men da vi kom, så stod mine venindernes drenge der og “min” dreng var åbenbart gået. Han havde sagt til de andre to drenge at jeg var fkn klam og at han ikke havde en aftal enes mig.

Men det havde han altså og “heldigvis” så fortalt de to andre drenge at han var rigtig illoyal overfor piger. Jeg blev lidt ked af det, men heldigvis fik jeg snakket lidt med de to drenge om det.

Imens stod mine to veninder lige bag mig og fulgte med i samtalen, de sagde ikke rigtig noget, og jeg tænkte ikke rigtigt over det, da jeg havde mine tanker over på drengen der havde brændt mig af.

Vi endte med at give de to drenge (mine veninders flirts) et kram. Mine to veninde blev mega glade over at have krammet for første gang med deres flirts.

Efter skole var jeg hjemme hos en af veninderne, vi så film, spiste popcorn og havde genralt en mega hyggelig aften som altid (vi er sammen hver dag og har et forhold som søstre).

Da hun skulle følge mig hjem, fik vi en invitation om at komme forbi 9. Klassernes fest, det sagde vi ja til og vi stod og snakkede med dem over hækken indtil festen.

Jeg stod igen og snakkede med de to drenge som var med til festen om ham drengen der havde brændt mig af, min veninde sagde igen ikke så meget, men jeg tænkte ikke rigtig over det. Da mig og min veninde var gået efter 20-25 minutter, så gik det helt galt.

Hun skulle hjem og jeg skulle en anden vej end hende, hun skulle gå forbi festen og det skulle jeg ikke, jeg spurgte så min veninde om jeg ikke bare skulle gå med hende og så tage en omvej hjem, men det ville hun ikke!!!

Hun blev mega sur på mig og vi diskuterede i et kvarter, hun sagde at jeg var fkn klam osv. jeg endte dog med at gå sammen med hende forbi festen. De kom ikke ud til os igen og jeg ved egentligt ikke hvorfor jeg ville med forbi, for jeg havde alligevel ikke en flirt med nogen fra festen, det var jo mine veninder der havde det.

Da jeg kom hjem fra festen skrev min veninde en masse lange beskeder om hvorvidt jeg havde været en dårlig veninde overfor hende og den anden veninde, da jeg åbenbart havde taget “rampelyset” og ikke havde givet hende noget plads til at snakke med drengene.

Jeg blev virkelig ked af det, da jeg virkelig ikke vil have noget med nogen af de drenge, jeg ved bare ikke hvordan jeg skal redde mig ud af det her, de er begge rigtig sure på mig og de er de eneste jeg har tilbage. Jeg har gjordt alt jeg kan og det har ikke virket.

Hvordan kan man redde sig ud af såden noget lort?

14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år,

Mange tak for dit brev, hvor du skriver om episoden med dine bedste veninder. Går man og mangler hjælp, er det altid godt at række hånden ud, hvilket du har gjort. Det er sejt af dig.

Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, når dine bedste veninder er sure. Det er aldrig sjovt at være uvenner med sine bedste veninder, de er jo en stor del af ens liv.

Det er virkelig en ‘øv situation’ med ham drengen, som du havde en flirt med. Jeg kan virkelig godt forstå dit behov for at få det vendt med de andre drenge. Det er jo meget almindeligt, at man har brug for at få talt om det, som gør en ked af det.

Jeg ser det derfor ikke som, at du vil stjæle de andre pigers rampelys. Derimod ser jeg det som, at du har haft brug for at få talt om det, der er sket.

Det får mig til at tænke om, dine bedste veninder ved det? Mon det kunne være en ide at invitere dem hjem til dig, hvor du stille og roligt kan fortælle dem, at du havde brug for at tale om ham fyren med nogen.

Ud fra det du skriver, tænker jeg, at dine bedste veninder måske er skuffede over, at de ikke har fået snakket med de fyre, som de har flirtet med. Måske kan du og dine bedste veninder lave en aftale om, at du snakker med dem om ham fyren, i stedet for at du snakker med de fyre, som dine bedste veninder flirter med?

På den måde vil dine veninder få mulighed for at få snakket lidt mere med deres flirts, næste gang I møder dem. Hvad mon du tænker om det?

Selvom det kan føles som et kaos lige nu, så er der lys forenden af tunnelen. Erfaring siger mig, at det vigtigste er, at man får snakket om problemet, før det vokser sig større.

Hvis du får brug for andre løsningsforslag, så er du mere end velkommen til at SMS’e eller ringe til BørneTelefonen på 116111

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat