Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg har brækket min vens arm :(

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du er rigtig ked af det, hvis du er kommet til at brække pigens arm. Jeg tænker, at det er en rigtig god idé at spørge pigen, om hun har brækket armen, da du spændte ben for hende. På den måde kan du få et svar på om det er sket der, eller om hun måske har lavet noget andet i weekenden, hvor hun har brækket armen.

Jeg tænker, at det er en god idé at du spørger pigen fremfor nogle af de andre i din klasse, fordi at de andre måske kan have hørt noget som ikke er rigtigt. Nogle gange er der nemlig nogen som kommer til at genfortælle det der er sket lidt forkert og lige pludselig kan historien om hvad der er sket, være helt anderledes end den var i virkeligheden. Hvis det er rigtigt at pigen har brækket sin arm, da du spændte ben for hende, så kan jeg også godt forstå, at du gerne vil sige undskyld til hende.

Jeg tænker, at den bedste måde, du kan sige undskyld på, er ved at være helt ærlig, ligesom du er i dit brev herind, hvor du fortæller, at det var for at spille smart og at det slet ikke var din mening at hun skulle falde eller komme til skade. Lige som du skriver i dit brev, kan du fortælle hende, at du er rigtig ked af det skete og at du håber hun vil tage imod din undskyldning. Tror du mon, at du kunne sige det til hende?

Det kan godt være lidt svært at få sagt undskyld, måske fordi man er bange for, at den man skal sige undskyld til er vred på en. For det meste er det bedst at få sagt undskyld så hurtigt så muligt. Jeg tænker, at det nok også ville være rart for dig at få sagt undskyld så hurtigt som muligt, så du ikke skal tænke over det i mange dage og det bliver endnu svære at få det sagt. Jeg tænker, at jo hurtigere du får det sagt, jo nemmere er det at være i skolen.

Hvis du synes, at det er rigtig svært at få sagt undskyld til pigen eller du er meget bekymret for, hvad de andre siger om dig i klassen, kan det også være, at du kan fortælle det til din lærer. Hvis du fortæller din lærer, hvad der er sket, at du har svært ved at få sagt undskyld og er bekymret for hvad klassen tænker om dig, så kan din lærer måske hjælpe dig med at få talt med pigen om hvad der skete. På den måde kan du måske få talt ud med pigen, og skal ikke og og være bekymret bagefter. Måske har du mulighed for at skrive til din lærer på intra, hvis det vil gøre det lettere for dig?  

Hvis du har brug for at tale mere om dit dilemma eller om noget helt andet, er du også velkommen til at kontakte en rådgiver på chatten eller BørneTelefonen på 116 111.

Kærlige hilsner BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat