Jeg føler mig uden for!

Kære pige på 12 år, Tak for dit brev, hvor du beskriver rigtig flot, hvordan du har det lige nu i skolen. Jeg kan godt forstå, at du har brug for at dele de tanker med nogen og få lidt råd og ideer til, hvad du kan gøre herfra.  Først vil jeg sige til dig, at du lyder som en pige med meget mod, når du holder fast i, at være den du er og ikke lader som om du går op i noget, når det ikke har din interesse. Det ved jeg, kan være hårdt for andre piger på din alder, specielt når man står alene, men det er det helt rigtige at holde fast i nu og på længere sigt. Du er den du er og du tør være ærlig over for dig selv. Højst sandsynlig er der andre i klassen, der føler som dig, men ikke har det samme mod som dig og tør stå ved det... Det er dejligt at læse, hvordan du har det sammen med drengene. Du skriver, de passer på dig og I griner sammen. Det ved jeg godt, ikke er nok for dig lige nu. Jeg tænker, om der mon er nogle af pigerne, som du kunne spørge, om de havde lyst til at være med til at spille bold i frikvarteret, så det var dig, der spurgte og havde bolden med. Du/I kunne måske sætte en lille kamp op mellem jer og drengene?  Det kan være, at der kun er en pige, der gider i første omgang, men jeg tænker, at så er det en start - så har du gjort noget og rakt hånden ud..  Måske får de andre piger ad den vej, øje på den mulighed, der også er i at spille med/mod drengene, nemlig at lære drengene bedre at kende; sådan lidt kæresteagtigt, som du beskriver, at mange af de andre piger i klassen er optaget af at snakke om.  Måske åbner du en "dør "for dem ved at invitere dem med indenfor i "dit" univers; en dør som de troede kun var for dig og drengene? Tror du, du kunne lege lidt videre med den ide?  Samtidig tænker jeg, om der er en af dine lærere, du har tillid til og kunne fortælle, hvordan det er at være dig lige nu og ikke have de samme interesser som de andre? Det er lærens ansvar sammen med klassen at finde et miljø, hvor alle har det godt, og hvor man kan respekterer den forskellighed, der altid vil være i en klasse.  Det er ikke altid læreren ved eller kan se, hvordan alle elever har det, så det er godt for hende/ham at få besked, hvis ikke alle har det som de gerne vil have det, så hun/han kan hjælpe med at ændre det. Så kom jeg også til at tænke på, om der mon er nogle fra dit håndboldhold på din skole, som du kunne søge hen til i frikvartererne, så du på den måde, har nogle piger at snakke med om noget, der har din interesse? Det kan være rigtig godt at have nogle andre at være sammen med uden for klassen en gang imellem, hvis man ikke lige har noget til fælles med dem man selv går i klasse med. Der kan man så samle kræfter/overskud til at få det bedre i sin egen klasse.  Jeg håber, du kan finde lidt mere af dit mod frem, og bruge noget af mit svar til at få den hjælp, som du fortjener af din lærer, eller dine forældre, som kan tage kontakt til dine lærer.  Hvis det er for uoverskueligt, må du også meget gerne ringe til BørneTelefonen først, hvis du godt lige vil snakke mere direkte med en rådgiver om, hvordan du kan gribe det an. Tlf. nummeret er 116 111. Du kan også SMS’e på samme nummer eller chatte via hjemmesiden. Held og lykke fra BørneBrevkassen