Jeg er ked af det – hele tiden
Hej.
Jeg er en pige på 13 år, 6. klasse. Da jeg gik i 4. klasse blev jeg bedste veninder med 5 rigtig søde piger, vi kaldte os for *****. Da vi gik i 5. klasse havde vi ret mange problemer fordi de andre piger i klassen følte sig udenfor, og det endte med at vi droppede *****, mig og 2 andre ville ikke have det, men de andre 3 sagde at de var blevet bedste veninder og at de ikke syntes det føltes som om vi alle 6 var lige gode veninder mere..
Jeg vidste jo at det var rigtigt, men ville selvfølelig ikke indse det. Vi har haft rigtig mange skænderier, og i sommerferien “udelukkede” vi andre en af pigerne, jeg ved ikke hvorfor. Jeg troede jeg vidste det men det gjorde jeg ikke, jeg føler bare at det var så ondsvagt.
Hun er tilbage nu, og lige siden hun var det følte jeg bare at hun var min bedste veninde. Det føler hun ikke, jeg kan mærke det. Hun vil bare gøre ALT for at være sammen med de 3 andre piger, som var bedste veninder før. Jeg føler mig kun “tæt” med 1 af dem nu. Jeg savner – på den måde – de andre piger..
Det føles som om de ikke gider mig mere, som om jeg er “yt”… jeg kan jo godt forstå dem.. jeg er jo ikke særlig spændene… Jeg bliver bare SÅ ked af det vær gang jeg ser de ligger billeder ud på facebook af dem, og så skriver de ting som “Det er dejligt at være sammen med sine bedste veninder” … Og så føles det også som om de ignorere mig mere og mere. Som om de er pisse sur på mig..
Jeg ANER ikke hvad jeg har gjort?! Så er der også min mor og far.. De er skilt. Jeg bliver simpelthen så ked at det, vær gang jeg høre den sang med Pink, som hedder Family Potrait.. Jeg savner at være en familie igen. Jeg ved ikke hvordan du kan hjælpe mig, men please gør noget.. Jeg har det virkelig dårligt… – Hvis det her var skrevet på papir, ville brevet være vådt af tårre.
Hilsen ….