Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg bagtaler mine veninder

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 14 år

Hvor er det godt og stærkt, at du kan mærke, at du har lyst til at gøre noget ved det bagtaleri. For det er ikke en rart at være i, når alle sladrer om alle, bag deres ryg.

Det kan sagtens handle om, at veninderne taler negativt om andre for selv at få bekræftelse. Det kan opleves som et sammenhold, når veninderne bagtaler hende, der ikke er der – så har de noget sammen. Ulempen er, at alle er klar over, at de selv får en tur, når de går ud ad døren – og det er ikke en rar følelse. 
Når man er bange for selv at blive bagtalt, prøver man måske at passe på sig selv ved at gøre det samme, selvom det er en ond cirkel.

Jeg tror, at hvis man gerne vil ændre på bagtaleri, så må man forberede sig på at det måske tager tid at ændre, fordi det som sagt skaber sammenhold. Det vil kræve mod og ærlighed af dig.

Et interessant spørgsmål er, om alle de andre piger synes, at det er rart at bagtale andre, og selv blive bagtalt? Mit gæt er, at de ikke syntes det er sjovt, sådan helt inderst inde. Men at de er bange for, ikke at være en del af fællesskabet.

Derfor tænker jeg, at hvis pigerne kan se, at der er mulighed for et andet slags sammenhold, så kan det være at de vil stoppe med at bagtale.

Et andet slags sammenhold, kunne være hvis man i pigegruppen begynder at snakke om hinandens fritidsinteresser, ferier, positive ting ved de andre…. Ja, helt almindelig snak om hverdagsting.

Måske betyder det at pigegruppen vil ændre sig, for man har ikke det samme "bagtaler-sammenhold" mere. Så kan det være, at der bliver skabt nye grupper.

Udfordringen er selvfølgelig, hvordan man får de andre piger til ikke at være bange for at ryge ud af fællesskabet, hvis de stopper med at bagtale. Måske kunne man give dette brev til læreren og få ham eller hende til at læse det op i klassen og snakke om det der. Eller bare tage emnet om sladder og fællesskaber op i klassen. 

Jeg håber, at det lykkedes jer allesammen i gruppen at få vendt den negative sladder til en positiv måde at være sammen på. Hver især har ansvar for at snakke ordentligt om andre og ikke bagtale, derfor er det heller ikke dit ansvar alene - men du har startet en mulig forandring. Du har udvist modenhed og styrke ved at skrive herind.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat