Kære STak for dit brev. Lad mig starte med at fortælle, at jeg bestemt ikke synes, at det er fjollet, at du føler, som du gør... Jeg tænker, at det er meget naturligt at have det, som du har det med dit forhold til S og H, for det er aldrig sjovt at føle sig uden for...
Sommetider er det rigtig rart at være tre piger, der har det sjovt sammen, og når man så oplever, at de to andre ser ud til at have et tættere forhold, så er det helt naturligt at blive trist og nervøs.
Jeg får lyst til at spørge dig, om du mon selv er begyndt at holde lidt igen? Med det mener jeg, om du er stoppet med at tage lige så meget initiativ til at ses, som du måske tidligere har gjort? Jeg tænker, at det måske kan være rart for dig at mærke, at det er hyggeligt at være sammen alle tre...
Hvis jeg foreslår dig at invitere dem begge to til en hyggeaften, hvor I ser film, spiser popcorn og snakker om alle mulige ting, hvad tænker du så? Ville det være hyggeligt, tror du? En gang mellem, når man sidder tre piger sammen en hel aften, kan man nå at snakke om en masse hyggelige ting og det kan indimellem udvikle sig til at blive mere personlige snakke... Det kommer lidt an på stemningen. Du kunne eventuelt prøve at fortælle dem begge to, at du godt kan få følelsen af være lidt uden for... Hvad tror du, de ville sige?
Ellers spekulerer jeg på, hvad der mon ville ske, hvis du spurgte H, om I to skulle lave noget sammen en dag? Gå en tur eller drikke en kop te hjemme hos en af jer? Nogle gange kan man finde mod til at sige nogle ting, hvis man er ude at gå, fordi man ikke skal kigge den anden i øjnene på samme måde, som når man sidder ned over for hinanden... Ville du have mod på at spørge hende, hvordan hun ser på jeres venskab? Jeg kan godt forstå, at du virkelig gerne vil holde fast på dem begge to, for det lyder som om, at du holder rigtig meget af dem.
Du skriver, at du og S for et års tid siden har snakket ud om, at I sommetider kan være lidt i konkurrence, selvom I er bedste veninder... Tror du, at hun ville have lyst til at snakke med dig om det igen, hvis du fortalte hende, at du går rundt og har lidt ondt i maven over, at hun og H nu skal være i samme gruppe på sommerlejren? Jeg tænker, at I jo har snakket om det før, og måske har aftalt nogle ting, som du kunne tage op igen?
Til sidst tænker jeg, at det måske ville være nemmere for dig at skrive det? Du kunne måske skrive en Facebook-mail eller SMS til dem begge to, hvor du forklarer, at du er rigtig glad for dem begge to, med at du har lidt ondt i maven over sommerlejren, fordi I ikke skal være på samme hold alle tre... Indimellem kan det være en rigtig god måde at få sagt nogle ting, der er svære for én. På den her måde kan dine veninder nå at tænke lidt over, hvad de skal sige til dig... Hvordan tror du, det ville være at skrive det?
Jeg tænker, at det kan være rigtig rart for dig enten at mærke, at de er lige så glade for at være sammen med dig eller få snakket med en af dem eller dem begge to, så I sammen kan glæde jer til sommerlejren, uden du skal have ondt i maven over det... Jeg håber, du kan bruge mine forslag og tanker... Hvis du har lyst og brug for at snakke mere om det, så er du velkommen til at ringe til BørneTelefonens rådgivere på tlf. 116 111 eller skrive til en af dem på UngeChatten.
Kærlig hilsen, BørneBrevkassen
