Jaloux og ødelagt

Kære pige på 12 år

Tak for dit brev. Det beskriver rigtigt flot, hvordan du har det lige nu, og jeg forstår godt, at det føles svært.

Hvis vi skal starte med kærligheden. Jeg tænker, du er heldig at have en veninde, der har hjulpet dig med at finde ud af, om han kan lide dig.

Sådan som jeg læser dit brev, har han svaret ja. Jeg tænker, at det er nu, du selv skal begynde at snakke direkte med ham og ikke lade det gå gennem din veninde. Jeg ved godt, at det kan være lidt svært, men du ved, at han kan lide dig. Måske skulle du spørge, om ikke I kan lave noget sammen, bare jer to, så I kan lære hinanden lidt bedre at kende. I kunne aftale at følges i skole eller hjem fra skole, se en film sammen, lave pandekager sammen, eller noget helt andet. Tit oplever man, at alting bliver lettere, når man laver noget sammen. Måske skulle du også fortælle din veninde, at du vil prøve at være sammen med ham en dag bare jer 2, så hun ved, at det er for at lære ham at kende, og ikke fordi du vil holde din veninde ude.

Du skriver, at du cutter, og at du bliver glad, når du cutter. Det er helt normalt at føle, som du gør, når man cutter. Desværre går det, man er ked af ikke væk ved at cutte. Som du nok ved, varer glæden kun ganske kort.  Det kan være rigtigt svært at stoppe, med at cutte uden voksen hjælp. Det er heller ikke rimeligt, at du skal være alene om det problem. Det er vigtigt, at du får hjælp af en voksen, så I sammen kan lægge en plan for, hvordan du bliver bedst hjulpet, når trangen til at cutte kommer. Kunne du fortælle dine forældre, at du gerne vil have hjælp til at stoppe det? Så I sammen - dig og dine forældre - kunne finde den person, der kunne hjælpe jer med at tale om tingene, og hvad der gør at trangen til at cutte kommer - og hvordan trangen kan bekæmpes, og byttes ud med andre metoder.

Jeg ved, at det kan være super svært at tage hul på sådan en snak, men jeg håber, at du kan finde lidt mere mod og få bedt om den hjælp, du fortjener. Hvis ikke du kan snakke med dine forældre, er der måske en lærer på skolen, som du har tillid til - eller måske en venindes mor. Sommetider kan det hjælpe at skrive det i et brev. Her kan du også skrive, at du har brug for deres støtte og ikke at blive skældt ud (hvis du er bekymret for det).  

Hvis det hele er for meget for dig, kan du også starte med at ringe eller sms'e til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke, og de er vant til at snakke med unge, der har det som dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen