Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jalousi

Hej bb

Jeg har en rigtig god veninde nærmest en søster for mig og hun har også en anden god veninde og hver gang de er sammen tager de nogle billeder og ligger dem ud på instagram så følger jeg mig udenfor

Og min veninde’s veninde har en canon så jeg har det på en måde at hun prøver at slippe af med mig så de to kan være der for sig selv…

Og mig og min veninde bor ved siden af hinanden og jeg elsker hende overalt på jorden!

Har virklige brug for hjælp!

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

 
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du synes det kan være svært, når du føler at du er udenfor når de to er sammen - jeg tænker, at det skaber en del usikkerhed omkring jeres venskab... Mon du kan genkende den følelse?

Jeg ved at der er mange på din alder, som synes det er rigtig svært at være tre veninder, ofte vil der være en som er lidt mere uden for end de andre. Ofte går det lidt på skift med hvem der er tættere i perioder. Det er en slags dynamik som er i venskaber, og som netop kan skabe usikkerhed på om venskabet er ligeså stærkt i denne uge som det måske var i sidste uge. Dynamikkerne bevæger sig mellem venner. Jeg tror, at hvis I taler om det i jeres fællesskab så ville I alle tre nok nikke til følelser af usikkerhed og lidt udelukkelse... Hvis I kan tale åbent om det, tænker jeg, at det kan åbne op for at det bliver mere ok at tale om, at fortælle når man føler sig udenfor...det kan også gøre det muligt at acceptere at dynamikkerne er der - at det betyder, at man stadig er en del af venskabet selvom der måske er to der laver noget sammen i en periode...vil det mon være muligt for jer at tale om det på en god måde?
 
Men jeg tænker også, om det vil være en idé, at I alle tre lavede noget sammen...fx at du også var med til at lægge ud på Instagram eller noget andet? Det kan også være at din venindes veninde, har en anden god veninde eller at du selv har en mulig veninde som også kunne være med, så er I fire? Så er der måske større chance for, at der netop ikke er nogen som vil være uden for. Hvad tænker du om den idé?

 
Jeg tænker også om det kunne være en idé, hvis du snakker med din veninde - bare jer to, om hvordan du har det. Ikke at du sådan forbyder hende at være sammen med hendes anden veninde, men fortæller hende at du godt kan blive lidt usikker nogle gange, så kan det være at hun tager lidt hensyn og måske af sig selv inviterer dig med, når hun skal være sammen med hende. Tror du måske, at din venindes veninde også kan være usikker på dig…? Jeg tænker, du er jo bedste veninde med hendes veninde, så måske bliver hun også usikker når I laver noget sammen…

 
Hvis du tænker, at du gerne vil snakke med en voksen omkring det, så er du altid velkommen til at ringe eller sms'e ind til BørneTelefonen på 116 111,  vi har åben mellem 11 og 23 på alle hverdage og fra 11 til 19 i weekenden.

 
De bedste hilsner

BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat