Jalousi
Hej Børnevrevkassen
Jeg er en pige på 13, der går i 8. klasse.
Jeg har en rigtig sød bedste veninde, men hun har desværre en tendens til at blive jaloux på mig. Måske er det mere korrekt at sige, at hun er jaloux på mine veninder,
Min veninde og jeg har været bedste veninder siden 1. klasse hvilket også betyder, at vores bånd er tæt. Nogle gange når man har sådan et venskab, har man også lettere ved at blive uvenner.
Det sidste år har vi ikke gået i klasse sammen, men det gør vi nu. Jeg kan godt mærke, hvordan vi lettere bliver irriterrede på hinanden osv., når vi nu ses hver dag. Men problemet er, at jeg også har gode veninder uden for skolen, som jeg også er sammen med. Jeg er ikke helt så gode venner med dem, som jeg er med min bedste veninde.
Jeg har rigtig svært ved at sige nej, hvis der er nogen der spørger om vi kan være sammen en dag, og jeg ikke har lyst. Det gør, at min hverdag nemt bliver proppet, fordi jeg bare siger ja, uden rigtig at have lyst. Eftersom min bedste venindes og mit bånd er tykt, har jeg lettere ved at sige nej overfor hende. Ellers har jeg skulle finde på alle mulige undskyldninger overfor andre osv., om hvorfor ‘jeg ikke kan’ være sammen med dem, men jeg gider ikke lyve og bekymre mig om, om de nu finder ud af, at jeg faktisk ikke havde en anden aftale den dag, og da slet ikke overfor min bedste veninde.
Jeg synes generelt bare, det er en virkelig dårlig vane at lyve sådan, og jeg vil helst bare kunne sige: Jeg orker desværre ikke idag, men en anden dag vil jeg gerne.
Men når min bedste veninde så spørger om vi skal være sammen, orker jeg det tit ikke, fordi jeg har lavet så meget med andre i løbet af ugen. Og det er der det reelle problem kommer ind i billedet. For min veninde kommer let til at føle sig fravalgt, fordi jeg nogle gange må sige nej, enten fordi jeg har en anden aftale, eller fordi jeg ikke orker. Så får hun det også direkte at vide, end mange ande, fordi jeg ellers bare finder på undskyldninger.
Min bedste veninde har sagt til mig, at hun var misundelig på mine veninder, som jeg ellers så. Men når jeg så er sammen med mine andre veninder (om jeg rent faktisk gider det, eller bare har sagt ja), tør jeg ikke sige det til min bedste veninde, både fordi hun bliver ked af det, sur på mig eller noget helt tredje.
Det ødelægger også det, at være sammen med andre, fordi jeg skal lægge så meget skjul på det.
Jeg undgår så vidt muligt at sige det til hende, jeg lægger ikke noget op på snapchat eller instagram osv., fordi jeg er bange for, at min bedste veninde skal blive jaloux og ked af det, for det er jo langt fra meningen.
Nogle gange spørger jeg min bedste veninde, om hun kan være sammen en dag, uden jeg rigtig vil det, men bare så hun ikke føler sig fravalgt.
Hvis hun spørger, om jeg kan være sammen en dag efter træning, og jeg ikke orker det, så siger jeg, at jeg ikke orker det, men hvis en anden spørger, kan jeg ikke få mig selv til at sige det, specielt hvis jeg tidligere har sagt nej. For jeg vil heller ikke virke afvisende overfor mine andre veninder, fordi jeg siger så meget nej til dem.
Min bedste veninde har givet udtryk for, at hun er misundelig, så det er ikke bare noget, jeg bilder mig ind,
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, hverken hvad min bedste veninde angår eller mine andre veninder.
Jeg håber i vil svare, men det ved jeg, der er så mange andre der også siger 🙂
Hilsen mig