Hej pige på 15 år.
Jeg kan godt forstå at du/ I synes, at det er svært at skulle konfrontere jeres veninde. Nogle gange, når man snakker meget om sig selv eller finder på historier, der ikke er sande, kan det skyldes, at man er usikker på sig selv. Måske er jeres veninde usikker på sig selv og det viser hun ved at snakke meget om sig selv? Det kan virke lidt mærkeligt, at man gør det, men det er en måde at skjule, at man er usikker.
Det kan sagtens være, at jeres veninde ikke er usikker. Men I kan måske prøve at tænke lidt over, om det kan være grunden til, at hun gør som hun gør.
Når I er sammen, kunne I prøve at snakke om, hvad en god veninde er for jer. I kunne skiftes til at fortælle, hvad I sætter pris på hos en veninde. Her kunne du sige, at en god veninde for dig, er en der lytter og er ærlig. Der er helt sikkert også andre ting, som du synes er vigtige og så kan du også sagtens nævne dem. Det kan være, at sådan en samtale ville få jeres veninde til at tænke lidt over, hvordan hun er som veninde.
Hvis det ikke virker, så synes jeg, at I skal prøve at fortælle hende, hvad I oplever hun gør en gang i mellem. Her kunne I f.eks. sige, at det ville være rart, hvis hun ville øve sig i at lytte lidt mere til jer. Ligesom I også lytter til hende. I kan også sige, at I kan lide hende som hun er, så det er ingen grund til at finde på historier, der ikke er sande.
I kan også spørge indtil, hvordan hun har det. Måske åbner hun op for noget, som kan give jer svar på, hvorfor hun gør som hun gør.
Jeg tænker, at det er en god idé, hvis det kun er dig, der siger det til hende. Måske sammen med én anden veninde. Hvis hele veninde flokken sidder og fortæller hende det, så kan det godt følelse lidt som om, det er alle jer mod hende. Hun vil måske også føle det lidt som et angreb og det skulle hun jo nødigt ikke. Jeg tænker, at I gerne vil sige det til hende, fordi I synes hun er sød og i fortsat gerne vil være veninder med hende.
De bedste hilsner fra BørneTelefonen.