Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ingen gamle venner

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej kære pige.

Det er godt at høre, at du nu har skiftet skole, da det ikke lyder som om, at du var glad på din gamle skole.

Da du modtog beskeden fra en af dine gamle klassekammerater, kan jeg godt forstå, at du reagerede som du gjorde. Det må bestemt ikke have føltes rart at få sådan en besked. Når man får sådanne beskeder, kan man godt få brug for at komme ud med al sin vrede og skuffelse. Og så kommer det nogle gange til at gå udover andre, som det måske ikke burde gå udover.

Hvis du ønsker at blive gode venner igen med nogle af dine klassekammerater, så er der mulighed for at det kan lade sig gøre.

Vi kan jo alle begå fejl og derfor er vi alle også nødt til at tilgive hinanden engang imellem.

Hvis man gerne vil tilgives, kan man åbne op og være ærlig. Man kan indrømme at man begik en fejl og sige undskyld. Du kan også forklare hvorfor, at du begik fejlen og skrev de beskeder på din snapchat. Du behøver ikke at fortælle, hvem der sendte beskeden til dig. Det er nok bedre, at du får talt med en lærer på din gamle skole om det. Måske din forældre kan hjælpe dig med det?

Jeg fornemmer, at du virkelig gerne vil blive gode venner igen med dine gamle klassekammerater. Så jeg tænker, at det ville hjælpe, at du skriver til dem og undskylder. Du kan enten skrive en fælles besked til dem eller måske lave et snap igen, hvor du undskylder til dem. Fortæl dem at du fik skrevet nogle ting, som du slet ikke mente. Hvis du selv synes, kan du jo også forklare at det skete fordi at du blev så vred og ked af det over en besked, som du selv havde fået kort tid inden.

Det er ikke til at sige om de vil tilgive dig. Det kan godt være at der er nogen af dem, som gerne vil tilgive dig og andre som ikke vil. Det kan også være at nogen ikke kan tilgive lige med det samme, men først når der lige er gået lidt tid.

Men hvis du undskylder, forklarer og giver udtryk for at du rigtig godt kan lide dem og ønsker at blive gode venner igen, så har du gjort det så godt du kan. Og så håber jeg, at du ikke får dårlig samvittighed mere. For igen; alle vi mennesker kan fejle. Det vigtigste er at står til ansvar for vores fejl og lærer af dem, så vi ikke får gentaget de samme fejl igen.

Hvis du tænker rigtig meget over alt det drama, der nu er med dine gamle klassekammerater, ville det måske nok være rart for dig at snakke med en voksen omkring det hele. Det kunne være dine forældre, en god skolelærer eller måske en helt tredje. Det vigtigste er at du får fortalt om din situation til en voksen, som du føler dig tryg ved. Det kan være rigtigt rart at dele sine følelser og tanker, så de ikke længere skal fylde så meget inden i og så man ikke længere skal føle sig helt alene med dem.

Til sidst vil jeg bare fortælle dig at du allerede nu har vist mig, hvor meget du ønsker at have det godt med dem omkring dig. Og det er virkelig stort, at du nu fortryder og gerne vil gøre noget ved hele situationen. Det viser at du udover at være et normalt menneske, som fejler – også er en rigtig god ven.

Husk at du altid er velkommen til at kontakte os på BørneTelefonen på 116111 igen, hvis situationen ikke løser sig eller hvis den ligefrem bliver værre.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat