Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

hvorfor skændes vi hele tiden?

mig og min ven har været venner siden vi var helt små, men efter midten sf sjette klasse har det hele gået lidt nedad.

Altså vi har det stadigt sjovt nogengange og har delt nogen af vores største hemmeligheder

Men nu her skændes vi næsten hele tiden og hun er meget… altså sådan ret sårbar og har meget travlt med at have det dårligt og lade alle andre vide noget om det.
Jeg hjælper hende selfølgelig med hendes problemer så godt jeg kan men det er ved at være for meget

Jeg har ingen energi når jeg tager hjem fra hende og det går altså ud over andre.

og jeg kan heller ikke have andre venner end hende fordi at så syntes hun at jeg forlader hende

Og hver eneste gang vi har skændtes en lille smule fortæller hun om hvor dårligt hun har det pågrund af mig.

en gang hvor vi havde et lile skænderi fordi jeg havde snakket med nogle andre i skolen og ikke havde snakket nok med hende fortalte hun om at hun cuttede pågrund af det og det var MEGET overskridende for mig.

Efter det begyndte alt at handle om selvskade og om hvor forfærdeligt huk havde det. Hvis jeg kradser mig selv forventer hun automatisk at jeg selvskader. Jeg forstår hodt at det nok bare er for at være sød, men det er snart for meget. Jeg vil have et liv det ikke handler om selvskade.

Der skete så noget for lidt tid siden for jeg så for første gang faktisk cuttede, jeg gemte det og arrene er ved at gå væk. Jeg fortalte hende det ikke fordi hun ville lave en stor ting ud af det og det gad jeg virkeligt ikke.

mit liv bliver langsomt revet itu pågrund sf hende og det er altså irriterende, men jeg ved ikke hvordan jeg skal stoppe det

non-binær, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 12 årige pige

Tak for dit brev.  Hvor er det modigt og godt, at du skriver ind til BørneTelefonen. Det er modigt, fordi der skal mod til at fortælle noget om sin bedste veninde. Det er godt, fordi vi kan give dig et par råd med på vejen.

Jeg har tidligere skrevet sammen med andre piger, der også havde venindeproblemer. Jeg ved, at de har  fundet en løsning, der gav dem ro. Det tror jeg også vil lykkes for dig.

Du skriver, at du har en bedste veninde, som du har haft hele livet. Men her på det sidste, er I begyndt at skændes mere. Du fortæller, at din veninde har travlt med at have det dårligt. Hun vil gerne fortælle andre, hvor dårligt hun har det. Og du må ikke snakke med andre for hende. Din veninde har faktisk fortalt dig, at hun har cuttet på grund af dig, fordi du snakkede med andre.

Man kan godt ændre sig overfor hinanden, selvom man har været venner hele livet. Det er meget normalt.  Man ændrer sig, når man bliver ældre, og så ændrer venskabet sig også. Det er måske det, der er sket for jer.

Men det er ikke ok, at din bedste veninde bestemmer over dig. Hun skal eksempelvis ikke bestemme, hvem du skal snakke med. Hun skal heller ikke være en grund til, at du begynder at lave selvskade.

Jeg synes, du skal fortælle til en voksen, som du er tæt med, hvordan du har det. Det kan være dine forældre, en moster eller din lærer. En tæt voksen er en, du føler dig tryg ved, og som du kan sige svære ting til.

En god ide kunne være, hvis den voksne både kunne tale med dig og din veninde. For det lyder også til, at din veninde har det svært og har brug for voksenhjælp. Du kan fortælle, at du ikke har det godt i din venindes selskab, og at du synes det er svært. Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er svært at skulle sige til en voksen. Men det er en voksens opgave både at hjælpe dig og din veninde.

Du kan måske sige: “Jeg har det ikke godt. Min bedste veninde og jeg har det ikke godt sammen mere. Jeg synes, hun opfører sig anderledes, og jeg har svært ved at være sammen med hende på en god måde.”

Du skriver i dit brev, at din veninde har cuttet sig, og at du også selv har gjort det en gang. Laver man selvskade, er det fordi, at man har nogle problemer, som man har svært ved at klare. Du beskriver rigtig godt i dit brev, hvad dit problem er. Det er forholdet til din bedste veninde. Så det er forholdet til din veninde, en voksen skal hjælpe dig med at få styr på. Både din veninde og du har brug for voksenhjælp, så når du synes det er svært at snakke om, så tænk på, at du på den måde også hjælper din veninde.

Jeg har sat et link ind til en hjemmeside, hvor  både du, og den voksen, du snakker med, kan læse mere om selvskade. Det kan du her.

Jeg kan læse i dit brev, at du både har modet og lysten i forhold til, at der skal ske nogle ændringer. Du er allerede begyndt på en ændring ved at skrive til BørneTelefonen, så du er allerede godt på vej.

Du er velkommen til at ringe til BørneTelefonen, hvis du har brug for at få flere råd eller har lyst til at tale med en. Du kan ringe eller skrive på 116 111. Så gør vi vore bedste for at hjælpe dig.

Pas godt på dig selv. Håber på alt det bedste for både dig og din veninde.

Venlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat