Brev

Hvorfor kan de ikke li mig?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Tak for dit brev om, at du føler, at pigerne i den nye klasse ikke kan li’ dig.

Jeg tænker, det godt kan være svært, når man pludselig skal flytte skole og i klasse med en masse som man måske ikke kender. -Måske endda især når man har den alder du har, hvor der i forvejen sker en masse ting. Det skaber tit en del usikkerhed, og usikkerhed kan let føre til, at der opstår grupper der holder sammen og lukker andre ude. Mon det kan være det, der er sket her? 

Der er en masse spørgsmål jeg får lyst til at stille, når jeg læser dit brev. Du skriver i starten at alt gik fint, men pludselig blev de nye veninder mærkelige. Det lyder som om, at det i starten var fint, men at der så skete et eller andet, som gjorde at det måske kørte lidt skævt, er det rigtigt..? Kan du huske, om der skete noget, som kan være grund til, at de pludselig kørte skævt..?

Du skriver senere i dit brev, at din bedste veninde går meget op i at være barn, og at du synes, at de nye piger er barnlige. Jeg ved, at der er mange piger på din alder, som synes det er svært at vide, hvornår man må lege, og hvornår man er for gammel til det. Der er jo nogen, som har lyst til at blive ved med at lege i mange år, mens der er andre som interesserer sig for andre ting, og begge dele er jo helt okay.

Når jeg læser dit brev, kan jeg ikke lade være med at tænke, at du måske bare er ved at få nogle andre interesser, mens de andre piger stadig har lyst til at lege. Tror du, at det kan være sådan det hænger sammen..?

Jeg kan godt forstå, at du ikke synes det er rart at gå med følelsen af at de andre ikke kan li’ dig, og at de bagtaler dig. Er det noget du måske har snakket med din klasselærer om..? Jeg tænker at det måske kan være godt for klassen at få snakket om, at det godt kan være lidt svært når man er en masse nye som er blevet sat sammen i en klasse. Men jeg tror også det måske kan være godt for jer, at snakke om, at I lige nu er et sted hvor nogen bevæger sig væk fra at lege, mens andre stadig synes det er sjovt og hyggeligt. Hvad tænker du om det..? Tror du at du ville kunne foreslå din klasselærer, at I tager sådan en snak i klassen en dag..?

Og så vil jeg foreslå dig, at du fortæller dine forældre, hvordan du har det. Evt. kan de tage initiativ til at invitere alle pigerne hjem til en hyggeaften? Eller de kan indkalde de andre pigeforældre til et møde på skolen og snakke med dem om, hvordan de kan hjælpe jer med at blive rystet godt sammen? Jeg ved fx, at mange klasser har glæde af at lave spisegrupper, hvor man på skift laver mad og spiser sammen. Det giver tit anledning til at man få nogle gode oplevelser med hinanden og jo flere gode oplevelser, jo bedre bliver stemningen i klassen som regel også...

Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive herind igen, eller måske ringe til BørneTelefonen på 116 111 og dine forældre er velkomne til at ringe til ForældreTelefonen på 35 55 55 57.

De bedste hilsner
BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat