Kære du
Tak for dit brev. Det lyder bare til, at være svært for dig lige nu.. Det er aldrig rart, at blive uvenner med sine veninder. Måske er I allerede blevet gode venner igen? Der går jo lidt tid, før du får mit svar.
Jeg kan forstå, at spørgsmålene dårlig ven/ god ven, er nogle meget følsomme spørgsmål, som de fleste går og tænker på og kredser om. Det kan jeg godt forstå, for det er dejligt at have gode veninder. Måske er det fordi, man bliver mere selvsikker, når man har gode venner og veninder?
Det er dejligt for dig, at du har 2 veninder i din klasse, men jeg kan forestille mig, at det sommetider også er svært, at være 3. Er det mon det? Nogle gange så opstår der nemt jalousi når man er 3. Men det er måske kun dig, der har 2 veninder og de andre er ikke også veninder? Ligegyldig hvad der er sket, og er det lidt svært for mig at forstå, om det værste for dig er, at du er blevet uvenner med din veninde eller det, at de andre i klassen hørte jeres skænderi?
Jeg tror ikke, du kan gøre så meget ved at hele klassen hørte på jeres skænderi. Det bedste er måske at lade som ingenting og prøve at være en god ven. (Hvis det altså kun er sket denne ene gang. Hvis det gentager sig, så tror jeg, du nok er nødt til at få nogle voksne på banen...) De andre i klassen har måske slet ikke lagt mærke til jeres skænderi?
Hvis du oplever, at de andre i din klasse ”ser skævt til dig”, så kunne du måske tale med din klasselærer om dine oplevelser? Eller dine forældre og bede dem om at kontakte skolen...
Jeg tænker, at det er godt, at ”passe på” sine venskaber. Selvfølgelig kan man blive irriteret på hinanden, men når det så er overstået, så tror jeg, at det er vigtigt, at tage hensyn til hinanden, tilgive og forstå. Venskaber, fungerer ikke bare af sig selv, det er vigtigt, at man er opmærksom, på om ens venner og veninder har det ok.
Måske ville det være godt, hvis du og dine veninder kunne tale, om det der er sket, på en stille og rolig måde og ikke for at fortsætte uenighederne? Fx. kunne du måske fortælle pigen, som kaldte dig en dårlig ven, at du er rigtig ked af, hun tænker sådan om dig. At det er vigtig for dig at være en god ven og at du håber, I kan finde ud af det sammen... Ville du turde det?
Hvis du ikke får løst dine problemer, så kunne det måske være en mulighed for dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med én af rådgiverne dér?
Mange hilsner BørneBrevkassen
