Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvordan siger man stop?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år, tak for dit brev med overskriften "Hvordan siger man stop?"

Jeg kan godt forstå, at du synes det er ubehageligt at blive sladret om og holdt udenfor af hende pigen, du omtaler som den "populære". Jeg kan godt blive i tvivl om, om hun er så populær, når hun opfører sig som hun gør overfor andre i klassen..?

Selvfølgelig vil du gerne have ændret på det, så der kan blive en bedre stemning i klassen, og jeg kan læse i dit brev, at du har forsøgt at inddrage en voksen i problemet, men at det ikke gave den ønskede effekt.  Og du - eller måske dine forældre - har også forsøgt at ringe til hendes forældre, men det gav så heller ikke noget resultat? Hvor er det godt, at du bliver ved at forsøge at få det ændret, for det er heller ikke noget, man skal finde sig i.

Jeg forstår godt, at du nogen gange kunne tænke dig at give hende en lærestreg - men hvordan skulle det foregå, og ville du så ikke bruge de samme metoder overfor hende, som hun bruger overfor dig, og som du absolut ikke kan lide?

Jeg tror måske, det bedste - for dig og for hele klassen - vil være at tage problemet mobning op i klassen, som noget I alle kunne forholde jer til. Du kunne måske snakke med dine forældre om det igen og måske få dem til at henvende sig til skolen og bede jeres lærere tage problemet mobning op? Mobning er noget, der berører alle i klassen, og som alle kan gøre en indsats for at sætte en stopper for. Men somme tider kræver det altså, at de voksne griber ind, og det lyder som om, der kunne være brug for de voksnes hjælp i din klasse lige nu.

Her på vores hjemmeside har vi nogle gode råd om, hvad man kan gøre, hvis der er mobning i en klasse. Man kan også få hjælp fra vores SkoleTjeneste, hvis lærerne og forældrene ikke ved, hvordan de skal få det stoppet. Måske kunne du vise de sider til dine forældre, så de kunne få lidt inspiration til, hvad de kan gøre? Du kan se siderne her >>

Mange hilsener

BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat