Brev

Hvad skal jeg gøre?

Jeg er en dreng som er 14 år og går på en helt normal folkeskole. Jeg bliver/blev mobbet. Jeg var meget gode venner med en, men efter en ny dreng kom til klassen blev han venner med ham, men ikke mig. Vi gik en helt normal dag alene op mod vores hal, da han pludselig sagde,”Prøv og find nogle andre venner. Ikke kun mig. Du er også kedelig så jeg synes du ikke skal tro vi er venner mere.”

Jeg blev meget ked af efter det. Derefter blev det værre og værre. Jeg fik dårlige tanker. Dsv. selvmordstanker. Jeg har det stadig dårligt, og vil gerne skifte skole, men mine forældre vil ikke have det. Jeg håber i kan hjælpe mig istedet for skolepsykolog, lærer og forældre.

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng 14 år   Tak for dit brev. Det lyder til, at du har det rigtig svært. Du skriver, at du sågar har haft selvmordstanker. Det er svært for mig at vurdere, hvor meget de tanker fylder, men jeg bliver selvfølgelig bekymret for dig, når du skriver, at du har tanker om selvmord. Jeg tænker, det er rigtig vigtigt, at du hurtigt søger hjælp, hvis de fylder meget. Du skal vide, du kan ringe til BørneTelefonen på 116 111 og få råd og vejledning af de dygtige rådgivere, der sidder der. (Hvis du foretrækker det i første omgang fremfor at tale med nogen, som kender dig.)   Du skriver, at du blev og bliver mobbet i skolen, og at din eneste ven nu ikke længere vil være venner med dig, så jeg kan godt forstå, det er svært at være dig for tiden!   Du skriver også, at du gerne vil skifte skole, men at dine forældre ikke vil være med til det. Samtidig skriver du, at du håber, at vi kan hjælpe og ikke en skolepsykolog, lærer eller forældre. Det får mig til at tænke, at du måske allerede har forsøgt at tale bade med dine forældre, lærere og skolepsykolog om mobningen og dine problemer. Er det mon rigtigt? 
Vi vil rigtig gerne hjælpe dig, men det er svært at hjælpe med et enkelt brev, der skal ofte flere samtaler og former for hjælp til samt generel støtte fra voksne i din hverdag. Jeg håber derfor, at der her brev kan give dig modet og måske nogle gode ideer til, hvordan du kan søge hjælp hos en voksen, og hvem det e.v.t. kan være.   Jeg ville egentlig i første omgang foreslå, at dine forældre, dine lærere eller skolepsykologen kunne være nogle af de voksne, du kunne tage fat i og søge hjælp hos. For det er jo først og fremmest de mennesker, der har mulighed for at gøre noget aktivt, for at hjælp dig...
Mobning er meget ubehageligt, og ingen børn bør udsættes for det. Mobning påvirker alle børn i klassen (og de voksne omkring dem) og man har forsket i, at det kræver en stor indsats fra alle de voksne omkring en klasse, hvis man skal ændre på den dårlige mobbekultur. Når der finder mobning sted, så er det altid fordi, der er noget i fællesskabet, der ikke fungerer... 
På alle skoler skal der være en anti-mobbe-strategi. Det står der i loven, og det betyder, at din skole skal have en plan for, hvordan de vil takle mobning og derfor også den mobning, du bliver udsat for. Det er derfor altid muligt at søge hjælp på skolen. Men måske du allerede har forsøgt det og ikke føler dig hjulpet?   Jeg tænker derfor, det er vigtigt, at jeg bruger det her brev til at hjælpe dig med at finde modet til måske igen at sige det til dine forældre eller din lærer? Måske de vil kunne forstå det og hjælpe dig denne gang? Jeg kan dog også komme med andre ideer til, hvem du kan tale med om det. Det kan fx være et andet familiemedlem, ældre søskende/fætre/kusiner, en nabo eller måske sundhedsplejersken på din skole. Nogle skoler har også socialrådgivere, man kan henvende sig til?   Hvis du kunne finde modet igen og snakke med dine forældre om, hvad det er, der du er ked af og bliver udsat for, så kan dine forældre tage kontakt til din lærer i skolen. Din lærer har sammen med alle klassens forældre ansvar for, at der er rart at være i klassen, så alle kan have det godt. Men det er ikke alt læreren ser, og læreren er der heller ikke i frikvartererne, så det er vigtigt, din lærer ved, at der fortsat er et problem for at kunne gøre noget ved det.    Måske er der også andre i klassen eller på skolen, der har det ligesom som dig, men ikke har haft det mod, du har til at bede om hjælp..? Jeg ved godt, at det nok vil være nogle svære snakke for dig, men tit er tankerne omkring det værre end virkeligheden. Måske du i stedet for at fortælle det kan vise dit brev og det her svar? Så behøver du ikke fortælle det hele igen… 
Og måske vil det være en god ide, hvis du siger tydeligt til de voksne, at du ikke har lyst til at blive udstillet som et mobbeoffer i klassens time..? Jeg ved, at tanken om at blive udsat for en rundkreds, hvor man skal fortælle, at man er ked af det, sjældent er særlig brugbar for en, der har været udsat for mobning. Men der findes andre måder at arbejde med klassens trivsel på, og det er de voksnes ansvar at finde en måde, som også er til at holde ud for dig.   Jeg håber, du kan finde mere mod og bede om hjælp, så du igen kan blive glad. Er det stadig svært eller virker det ikke at tale med en voksen, kan du som sagt kontakte BørneTelefonen på 116 111 eller BørneChatten og få yderligere hjælp. Rigtig mange børn og unge taler med vores rådgivere om mobning og selvmordstanker, så tit har rådgiverne mange gode ideer til, hvad der kan gøres...   Med venlig hilsen BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat