Brev

Hvad kan jeg gøre? ;(

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 13 årig pige

Hvor er du bare en betænksom ven. Jeg kan sagtens forstå dit dilemma.

Det er dejligt, at din ven føler sig tryg ved dig og gerne vil fortælle dig om hans liv og sine tanker. Næste gang I taler sammen kan du måske opfordre ham til, at fortælle det til de voksne på opholdsstedet. Måske kunne du sige, at du gerne vil være der sammen med ham, hvis det ville gøre det lettere for ham.

Du gør faktisk allerede noget godt for ham, ved din omsorg og din tilstedeværelse. Og ja, det er hårdt at få kendeskab til, at andre har det dårligt og man får lyst til, at hjælpe dem. Når man har det skidt skal man selv komme dertil, at man kan mærke man har brug for hjælp. Det kræver en god portion tålmodighed, at forholde sig afventende.

Hvis du ikke kommer igennem til ham om, at tale med de vokse kan du overveje om du vil sende en besked til den kommunen han bor i - de skal undersøge alle underretninger som de får, og så kan han måske få hjælp den vej. Måske kan dine forældre hjælpe dig med det? Ellers er du også meget velkommen til at ringe eller skrive til os på 116111 - det kan din ven jo også gøre, så vi kan snakke/skrive med ham om den hjælp vi kan give. Det kan fx være en bisidder, der kan hjælpe ham med at få hjælp til, at hans far ikke slår. I kan læse mere her: https://bornetelefonen.dk/bisidder-b%C3%B8rnetelefonen

Men den bedste hjælp, du kan give ham er, at være der for ham. Lytte til ham og prøve, at forstå ham. Lade ham mærke, at du synes, han er sød og godt kan lide, at være sammen med ham. Og måske opfordre ham til at ringe eller smse med os og kigge lidt på det med bisidder eller få hjælp af hans pædagog på opholdstedet.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat