Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hun gider mig ikke:-(

Hej børnebrevkasse.

jeg er en pige på 11 år der har et problem.. Jeg har en veninde som jeg var sammen med idag og det var rigtig sjovt. da jeg kom hjem gik jeg på facebook hvor jeg skrev til hende og spurgte jeg min veninde om hun ville være bv men hun sagde nej så jeg skyndte mig at finde på en dårlig undskyldning om at det skulle være til en anden osv.. også gik jeg ind på en kommentar hun havde skrevet med min bedste veninde som hedder S… (det skal lige siges at min bedste veninde også var sammen med mig og min anden veninde + min bedste veninde har det med at stjæle mine veninder eller efterabe) men der stod noget med at “jeg elsker dig fordi du er min bedste veninde” og sådan nogle ting.

så jeg skrev starks til min veninde og spurgte om hun var bedste veninde med min bedste veninde og det var hun!!!:-( jeg blev mega ked af det.. er der noget galt med mig siden hun ikke gider være bedste veninder med mig?

hilsen den pige som ingen gider..

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år.

Tak for dit brev om at du er ked af det over, at hende som du gerne vil være bedste veninde med, gerne vil være bedste veninde med en anden.

For at være sikker på, at jeg har forstået det rigtigt, fortæller jeg lige, hvordan jeg forstår det hele. Du skriver til din veninde (lad os kalde hende veninde A) på Facebook og spørger, om hun vil være bedste veninder, hun siger nej. Du finder bagefter ud af, at hun er bedste veninder med din bedste veninde S..., hvilket du bliver ked af, fordi du ikke kan forstå, at hun ikke vil være bedste veninder med dig - Er det rigtigt forstået..?

Jeg ved, at der er nogen, som ikke mener, at man kan have mere end én bedste veninde, og jeg tænker, at det jo godt kan være, at veninde A har det sådan?? Fordi veninde A har sagt nej til at være din bedste veninde, betyder det jo ikke, at hun ikke kan li' dig (selvom jeg godt kan forstå, at du blev ked af det). Du starter dit brev med at fortælle, at det skete en dag, hvor I alle tre havde været sammen, og at det havde været rigtig hyggeligt, så jeg tænker, at der måske ikke er noget i vejen for, at I kan være bedste veninder alle tre? Tror du, at det kunne være en løsning..?

Måske kan det være en hjælp hvis du fortæller veninde A, hvordan du har det, så kan hun jo også fortælle, hvordan hun ser på hele situationen...

Jeg håber, at jeg har forstået dit brev rigtigt, ellers er du altid velkommen til at skrive herind igen, eller ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en af de søde rådgivere.

De bedste hilsner
BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat