Hun forsvandt.
Hej BB.
Jeg er en pige, på 15 år, og det her har plaget mig i lang lang lang tid. Da jeg gik i 5. klasse blev jeg venner med den her fantastiske pige; X. X og jeg blev utroligt gode venner på meget kort tid, og fra første gang vi var sammen, hang vi bare fast i hinanden. Vi var sammen hver dag efter skole, og ovre i skolen hele tiden, og bare sådan, hang fast sammen.
Jeg har altid haft det svært og kæmpet med en masse problemer, men hun var der bare altid for mig. Hver gang jeg var ked af det, eller havde brug for en at snakke med. Hun ville sidde og høre på mig fortælle det samme igen og igen, og græde til langt ud på natten. Hun afholdt mig fra at begå selvmord, i 2-3 år. Hun var kort sagt, den bedste veninde jeg nogensinde har haft, og alle mine andre veninder var så misundelige på vores forhold.
Her for et års tid siden fik jeg så min første kæreste; K. Jeg var utrolig glad for K, og selvom vores forhold ofte var anspændt havde vi det virkelig godt sammen. Det endte dog ud lettere ubehageligt, da han blev afhængig af hash, og begyndte at slå mig. Da K så slog op med mig, ramlede hele min verden sammen. Vi var sammen i 7 måneder, og da det sluttede, fuckede alting op.
X og K var rigtige gode venner, dengang K og jeg var sammen, og det gik mig ikke på, tværtimod. Vi var også ofte sammen, os tre. Da der var gået nogle måneder hvor K og jeg ikke havde været kærester, begyndte X at lyve overfor mig, omkring ham. Begyndte at se ham, bag min ryg, og sådan.
Da jeg første gang fandt ud af det, snakkede X og jeg længe om det, og vi blev enige om at X skulle skrue ned på kontakten med K. Ikke droppe ham, bare skrue ned på kontakten med ham, og ikke lyve over for mig mere. Det skete ikke. Det blev til gengæld bare ved, og hun løj mere og mere, og da jeg fandt ud af det anden gang, og at de kunne lide hinanden og havde noget kørende, sagde jeg til hende at hun skulle vælge mellem K eller mig.
Jeg var jo så overbevist om at hun ville vælge mig, vi var jo bedste veninder, og havde været det i 3-4 år. Men hun valgte ham. Min gamle kæreste. Vores supertætte fantastiske venskab sluttede fra den ene dag til den anden. Jeg droppede kontakten til dem begge, og da faldt hele min verden bare sammen. Jeg begyndte at ryge rigtig meget hash, og jeg forsøgte at tage mit eget liv, og sådan.
Jeg er nu skiftet skole, og jeg har det meget bedre. Jeg ryger stort set ikke hash længere, og jeg får hjælp til mine selvmordstanker, osv. Men. Jeg savner hende. Jeg savner hende mere end noget andet, nogensinde. Jeg græder, næsten hver dag, og jeg tænker ikke på andet… Det er efterhånden et års tid siden vores venskab sluttede, og jeg er ikke et følelsesmæssigt vrag længere.
Vi har mødtes én gang siden, X og jeg, her i januar. Det var rart at se hende igen, men jeg fik det så dårligt, efter det. Her for en måneds tid siden, fandt jeg ud af at X og K er blevet forlovede. Sådan, rigtigt. Det hele faldt sammen igen. Alting smuldrede. Alt det jeg havde bygget op, det sidste år, faldt bare sammen. K er 19 og X er 16. Og jeg tænker på hende, hele tiden.
Mit spørgsmål er bare, hvad skal jeg gøre? Det ødelægger alting for mig. Siden det skete, har jeg ikke rigtigt været i stand til at opretholde et hvilket som helst forhold til en person. På forhånd, tak.
