Kære D
Tusind tak for dit ærlige brev.
Det vil altid være hårdt at flytte og skifte skole. Dels så skal du sige farvel til en masse mennesker, som du sikkert har kendt i lang tid, og dels så er det bare mega hårdt at skulle ”starte op på ny”. Det tager tid og kræver en pokkers masse kræfter. Det er svært at undgå, at det nogen gange bare føles surt og afsindig hårdt.
De kalder dig nærigrøv. Det er ikke rart, det kan jeg godt forstå. Kunne du forestille dig, at det bare er almindeligt drilleri – stadig møgirriterende, men måske bare noget, der er sagt uden den store mening? Ofte, så er der en meget nem måde, at komme sådan noget til livs. Hvis du ignorerer det, eller endnu bedre, bare griner af det, så viser du dem, at det kan de da godt sige, men det betyder ikke noget for dig. Tit vil der så ske det, at de holder op ret hurtigt, simpelthen fordi det ikke længere er sjovt. Kunne du prøve den strategi? Hvis du så endda husker, at næste gang du køber lidt slik, så deler du bare med dem du er sammen med, men uden at nævne det med et ord. Jeg vil gætte på, at det er en ret god løsning.
I forhold til den sidste del af dit brev, den del hvor du beskriver, at du ikke rigtig har nogen at være sammen med. Så synes jeg til gengæld, at det er noget, som du skal gøre noget ved, og jeg har et par gode forslag til dig.
Kunne du tage en god snak med dine forældre om det? Fortælle at du føler dig ensom efter I er flyttet. At du godt kunne tænke dig at have et par gode kammerater. Det er ikke sikkert, at dine forældre direkte kan hjælpe dig, men uanset hvad, så er det virkelig rart, at ens forældre, ved hvordan man har det, og hvis de ikke ved det, så er det jo i hvert fald udelukket, at de kan hjælpe. Derudover, så kunne det være en rigtig god ide, at få talt med din lærer om det. Din lærer kender helt sikkert din klasse rigtig godt, og kan måske hjælpe dig direkte med forslag, men det kan jo også være, at din lærer kan ligge op til nogle gode snakke på klassen, som ikke direkte har noget med dig at gøre, men som handler om det at blive venner osv.
Derudover, så synes jeg virkelig, at du skal blive ved med at prøve på at være sammen med de andre. Vis dem, at du gerne vil dem, også selvom de afviser dig. Kunne du forestille dig, at de måske også synes, at det er svært at lære en ny at kende? På den måde, så kommer de måske til at afvise dig, selvom de slet ikke har lyst til det?
Hvis du har brug for at snakke mere om det, kan du skrive til os på BørneChatten http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning/Basechat.aspx
eller du kan ringe eller skrive herind på BørneTelefonen på 116 111
Kærlig Hilsen BørneBrevkassen
