Hjælp træt af veninde

Kære pige på 15.

Jeg synes, det er så fint, at du skriver til os. Når jeg læser dit brev, får jeg fornemmelsen af, at du er helt sikker på, hvordan du har det, men i tvivl om, hvordan du skal handle for at ændre på det, du er træt af.

Når man er i tvivl, er det rigtig god lige at vente lidt og tænke over tingene, især hvis det handler om noget så vigtigt som venskab. At have et venskab er nok noget af det vigtigste i et menneskes liv, især når man er  ung og rigtig gerne vil have nogen at være sammen med.

I et venskab kan man hænge ud og være sammen i flok om forskellige ting og man kan også som du, have en stærk fortrolighed med hinanden.

Du fortæller, at du og A var bedste venner og næsten sammen hver dag. Det er forståeligt, at du gerne ville dele dine problemer med A. Hos hende er du jo tryg.  Jeg kan også levende forestille mig, at du følte dig meget svigtet og ramt efter A’s afvisning, den dag i matematik.

Når jeg læser din beskrivelse af forløbet, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om A mon har svært ved at tale om alvorlige problemer? Du fortæller, at A de første gange du forsøger at tale med hende om dine problemer, tager mobiltlf. frem.

Det kan godt virke som et signal om, at hun ikke rigtig kan holde til at tale om det, du fortæller hende. Måske bliver hun bange/nervøs?  Det er ikke alle, der kan holde til at tale om store problemer, og det er meget forskelligt, hvad vi hver især har svært ved at tale om.

Der er jo rigtig meget jeg ikke ved, og jeg kan selvfølgelig kun gå ud fra det, du beskriver så detaljeret og tydeligt, og så gætte lidt. Du fortæller, at episoden i matematiktimen ligger efter, du er begyndt at cutte.

Hvis du har fortalt A, at du cutter, kan hun også være bange for at høre om det? Jeg tror nemlig, at det ikke behøver være dig A afviser, men at det måske bare er en måde, hun forsøger at beskytte sig selv på? Altså beskytte sig selv mod ting i livet, hun synes er meget skræmmende.

Jeg synes, det var så godt og flot et initiativ, du tog, da du bad en lærer om at snakke med jer. Det viser, at du er i stand til at passe på dig selv i en situation, hvor det hele var ved at blive meget værre for dig. Du stoppede faktisk noget, der var i fare for at blive til mobning. Hvis A var lykkedes med at få jeres fælles veninder til at vende sig mod dig, var det blevet rigtig grimt.

Du skriver, at du, efter snakken med jeres lærer, ikke kunne vende tilbage til A som hendes veninde. Ja – det kan være svært at tilgive, når man føler sig svigtet. Måske ville du gerne have haft en undskyldning og fik den ikke? Måske kan det være, at I ikke passer så godt sammen, som I troede fra starten? Der kan være mange grunde til, at et venskab ikke kan blive det samme igen.

Jeg opfatter din  beskrivelse af dit forhold til A nu, som at du slet ikke har lyst til at være så nær en veninde, som I var før. Det er helt din egen beslutning.

Du spørger i slutningen af dit brev, hvad du skal gøre.

Måske ved du allerede nu, hvad du vil gøre? Jeg tænker på, at én måde kunne være det, du har gjort før, nemlig bede om hjælp igen fra den gode lærer, du spurgte sidst. Det virker, som om din lærer var god at tale med, men måske blev I ikke helt færdige? Læreren kan måske også mærke, der er noget?

Ofte kræver det mere en én samtale at komme godt igennem en så svær situation, som du beskriver. Især hvis der er flere blandet ind i det, og det er der jo her: Dig, A og jeres fælles veninder. Jeg tror, at alle jer, der er med i det her, er blevet påvirket af det, der er sket her.

Måske er der også flere, der er kede af det? Jeg synes, det er vigtigt at forhindre, at det hele nu ikke bare bliver vendt om, så der er andre, der får det skidt. Det tror jeg på, at I allesammen, sammen med en voksen, kan hjælpe til med.

Det har i mange undersøgelser vist sig, (når man spørger eleverne), at det altid er bedst, hvis alle i en klasse har det godt, og kan gå frit rundt og snakke med, hvem man vil. Så kommer alle elever til at slappe af og have en god skoledag.

Jeg ved, det er rigtig svært at bede om hjælp, og du kan være stolt af, at du havde mod til det første gang! Måske kunne du overveje, om du har mod på at bede om hjælp – en gang mere?

Kærlig hilsen BørneTelefonen