Kære pige på 13 år Tak for dit brev, hvor du fortæller om dine to veninders problemer. Du lyder som en rigtig god og omsorgsfuld veninde, der rigtig gerne vil hjælpe dine veninder. Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for dem begge to, med det de går igennem lige nu. Når du fortæller, at din ene veninde har flere diagnoser og lige er kommet sig over sin anoreksi, tænker jeg, at der måske allerede er nogle voksne, som prøver at hjælpe hende? Derfor kan du jo fortsat godt være en god veninde for hende, men jeg synes, at det er vigtigt, at du ikke står alene om at hjælpe hende, da det er et rigtig stort ansvar.
Hvis hun allerede får hjælp fra nogle voksne, tænker jeg at den måde du måske bedst kan hjælpe hende, er ved at være en god veninde, som du allerede er. Det lyder som om, at du er opmærksom på hende, og at hun ved, at du gerne vil støtte hende, når hun har det svært? Du fortæller, at din anden venindes mor har fået kræft, og hendes far er begyndt at drikke igen. Mon hun får hjælp af nogle voksne, eller går hun med det helt alene? Hvis hun går med det helt alene, kunne du måske tale med hende om at fortælle det til en voksen? Jeg ved jo ikke, om I går i skole sammen, eller I kender hinanden et andet sted fra, men måske der er en voksen, som din veninde er tryg ved, og hvor du måske kan hjælpe hende med at få fortalt, hvad der sker i hendes familie lige nu? Som sagt synes jeg nemlig, at det er rigtig vigtigt, at der er nogle voksne, der hjælper, så du ikke skal stå med ansvaret helt alene. Du skriver, at du føler, de ikke lukker dig ind. Hvordan kan det mon være? Er det fordi, de ikke er som de plejer at være, har de ikke lyst til at fortælle om, hvordan de har det, eller er det måske noget helt andet, der får dig til at tænke, at de ikke lukker dig ind? Når man har det rigtig skidt, kan det være svært at få fortalt om det, så måske kan det være derfor, at du oplever, de ikke lukker dig så meget ind? Eller måske er de i tvivl, om der er andre, der har det ligesom dem? Mon dine veninder kender BørneBrevkassen ligesom dig? Der er mange breve om mange forskellige ting, og måske kunne det være rart for dine veninder at læse om nogle, der har det lidt lige som dem? Måske I også kunne læse nogle af brevene sammen? Du fortæller, at du også selv har det svært, men at det ikke er noget i forhold til dine veninder. Men måske dine veninder også er bekymrede for dig? Og måske du også kunne bruge dem til at støtte dig? Det kunne også være, at I sammen kunne skrive til BørneChatten eller ringe til BørneTelefonen på 116111 og få råd om, hvordan I bedst støtter hinanden, og hvordan I ellers kan få hjælp? Kærligste hilsner BørneTelefonen