Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

HJÆLP!! NU!!

Hej:)

Nu har jeg 2 gange forsøgt at skrive det her brev til jer, men der er ikke kommet noget svar, så nu prøver jeg igen for har virklig brug for hjælp.

Min veninde er en gang imellem skide ireterne. Hun kan ikke rigtig lade mig være sammen med andre, uden hun skal brokke sig over det! og når hun fx. sender en bedsked til mig “hej hvad laver du?”, og jeg ikke svare sender hun bare en ny. Når vi er sammen er hun rimlig kedelig, hvis bare jeg sidder med en bog og kigger den igennem tager hun den fra mig og gemmer den fordi det åbenbart iretere hende. Hun niver mig, og slår mig. Altså ikke voldsomt men det er skide ireterne alligevel. Hvis jeg sidder med min telefon og starter en sang siger hun “stop jeg har hovedpine!”, ellers tager hun den fra mig og slukker den . Hun gider INGEN TING!!.

Også igår sagde jeg til hende “det er jo ikke sjovt at være sammen med dig når du ingen ting gider, du er jo vildt kedelig!”, så kiggede hun bare på mig og sagde “skal vi gå ud?”, hvor jeg svarede “nej, det gider jeg ikke, du gider heller ikke nogle af de ting jeg forslår!”, og så sagde hun bare “du er da ligeså kedelig som mig, også gik hun over i sin seng og tog dynen over hovedet og lod være med at svare når jeg snakkede til hende. Det er somregl en normal dag hvis vi er sammen efter skole, eller i weekenderne osv.

Hun kan ikke acceptere hvis jeg er sammen med andre, så bliver hun sur. Hun laver også forskelsbehandling, hvis en fra vores klasse spørger “må jeg det og det?”, så kan hun fx. sige nej men ja til mig. Er så træt af den måde det hele fungere på når det er hende. Hvad skal jeg gøre??

Hisen den pige der virklig har brug for hjælp.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Tak for dit brev. Vi får mange breve, og vi forsøger at nå at svare på allesammen så godt vi kan, men vi når desværre ikke dem alle... Godt du lige prøvede at skrive igen.

Jeg kan godt se, at du og din veninde nogle gange har svært ved at finde ud af det sammen. Du beskriver en situation, hvor I ikke kan blive enige om, hvad I skal lave, og sådan som jeg forstår det, så sker det tit? Fik I mon fat i en voksen, der kunne give jer nogle ideer til, hvad I kunne finde på? Det tænker jeg nemlig, at man nogle gange kan have brug for...

Du skriver også, at du bliver irriteret på din veninde, når hun prøver at få din opmærksomhed ved at nive dig eller forstyrre dig på andre måder, og det kan jeg godt forstå, du ikke bryder dig om. Har du mon prøvet at sige det til hende på et tidspunkt, hvor er ikke er andre omkring jer? Når man skal sige til en veninde, at man er irriteret over nogle ting hun gør, kan det godt være en god ide at sige det, mens ingen andre hører det. For hvis du siger det til hende foran hele klassen, udstiller det hende på en måde lidt, og så kan det være, hun reagerer ved at gøre det endnu mere, fordi hun bliver usikker over det. Giver det mening?

Jeg ved ikke, om I kunne prøve at snakke lidt sammen om, hvordan I hver især gerne vil have, at en veninde skal være? For selv om din veninde kan irritere dig, så fornemmer jeg alligevel, at I har noget sammen, og at du gerne vil beholde hende som veninde... Er det ikke rigtigt forstået?

Jeg tænker også på, om din veninde mon niver og slår dig, fordi hun bliver usikker over at du taler med andre - altså fordi hun bliver lidt jaloux? Ikke fordi det er i orden at nive og slå, men måske kunne du prøve at spørger hende, om det kan være derfor? Måske bliver hun jaloux, fordi hun er usikker på, om du finder en anden veninde i stedet for hende... Så hvis du kunne få hende til at forstå, at I stadig kan være veninder, selv om du også snakker med andre, så kunne det være, hun holdt op med at finde på alle de generende ting?

Jeg håber, det har inspireret dig lidt til nogle ting, du kan prøve? Hvis du gerne vil snakke lidt videre om det, kan du prøve at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Der er åbent hele sommerferien man-fre kl. 11-23 og lørdag kl. 13-17.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat