Brev

Hjælp mig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 Tak for dit brev til brevkassen om, at du ikke længere ser din ven så meget som du gerne vil da hans mor opdagede, at han havde røget hash. Jeg håber mit svar kan hjælpe dig! Det er svært, at svare på om din vens mor overreagerer. Jeg tror voksne reagerer sådan fordi de er bange for, hvad der kan ske med deres børns fremtid. De voksnes frygt kan måske være, at I unge begynder at ryge hash engang imellem, men at det så bliver mere og mere og måske udvikler sig til at blive til hårdere stoffer end hash? Så selv om din vens mor reagerer ved at lave en regel om, at din ven ikke må se nogle i et år så gør hun det sikkert fordi hun vil beskytte ham mod de forestillinger hun har om, hvad der kan ske.

Jeg tænker derfor på om du har overvejet, at tale stille og roligt med din vens mor? Fortælle hende, at du savner din ven og fortælle hende, hvorfor han er en god ven for dig og måske også, hvorfor du er en god ven for ham. Jeg tænker at det måske ville kunne gøre hende tryg ved, at din ven igen må komme ud. Du kan også overveje om en mulighed kan være at I sammen; dig, din ven og hans mor laver nogle aftaler om, hvad I må lave sammen, så I starter med små skridt. Det kan fx være at I begynder med, at være sammen hjemme ved din ven når hans mor også er hjemme, og dermed kan bygge noget tillid op. Jeg tænker nemlig på, at tilliden mellem din vens mor og din ven er brudt, måske kan din ven og dig vinde hendes tillid tilbage ved, at I viser hende at hun kan stole på, at i overholder de regler hun har for din ven. Hvad tænker du mon om det?
 
Hvis du tænker det som en mulighed skal du overveje, at det også betyder, at du får et ansvar for at I sammen skal overholde de regler som din vens mor har fx, at I ikke må ryge hash når I er sammen, ville det være noget du kunne gå med til?

Et år, hvor han ikke må komme ud, kan lyde som lang tid. Måske det er den umiddelbare reaktion moren fik, da hun fandt ud af hendes søn havde røget hash? Forhåbentlig får moren og din ven en god snak, og mon ikke det bliver før end om et år, han igen må besøge hans venner, det vil jeg tro? Du kan jo også skrive sammen med din ven, eller måske du ser ham i skolen, og få en snak med ham om hvordan det går derhjemme og hvordan du bedst kan hjælpe, så jeres venskab kan bestå, hvis det også er det han ønsker?

Jeg håber mit svar kan hjælpe dig til, hvad du kan gøre, hvis ikke eller hvis du har brug for at tale noget mere om det er du velkommen til at skrive ind igen, eller ringe, chatte eller sms ind til børnetelefonen på 116111

Mange hilsner BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat