Kære pige, Tusind tak for dit brev, som handler om dit og din venindes venskab. Du har virkelig været god til at sætte ord på dine følelser og på den situation, du er i. Det er så stærkt gået! Jeg vil gøre mit bedste for at give dig et svar, der kan hjælpe dig lidt videre. Jeg kan godt forstå, at du er rigtig ked af, at din veninde har ændret sig. Det lyder som om, at hun sommetider kan være rigtig ubehagelig, og måske føler du, at du skal gå på listefødder omkring hende for ikke at gøre hende sur eller komme til at sige noget, der provokerer hende? Det kan være meget anstrengende at skulle være sådan på vagt hele tiden, og det lyder også som, at du føler dig rigtig såret over de ting, hun sommetider kan finde på at sige til dig. I slutningen af dit brev fortæller du, at du føler dig så ked af det, at du ofte græder dig selv i søvn, at du ikke har lyst til at være sammen med nogen efter skole, at du er begyndt at spise mindre, og at du har prøvet at kaste op, efter du har spist, og skåret i dig selv. Jeg kan godt forstå, at du føler dig rigtig ked af det, og jeg kan tydeligt læse, at du virkelig har brug for at få lidt hjælp til at få det lidt bedre. Både opkastningen og det, at du skærer i dig selv, kan blive til farlige sygdomme, som kan være meget svære at komme af med igen, hvis man ikke får hjælp til at få det bedre. Derfor er jeg glad for, at du har skrevet herind til BørneBrevkassen, så vi forhåbentlig kan finde ud af, hvordan du kan få det bedre – så du stopper med at have dårlig samvittighed over at spise usundt, og så du ikke kaster op, når du har spist eller prøver at skære i dig selv igen. Det første, jeg tænker, når jeg læser dit brev, er, at det er nogle meget tunge og svære tanker, du går med – og du går med dem helt alene. Nogle gange oplever man noget, der er så svært at håndtere og gå med alene, at man bliver nødt til at fortælle andre om det. Du har allerede skrevet ind til mig, og det er virkelig stærkt og modigt af dig, for det kan være meget svært at fortælle andre om det, der gør ondt. Nogle gange er man måske også nervøs for at fortælle andre om det, der går en på, fordi man frygter, at de ikke vil forstå det? Måske vil de endda synes, at “det da er noget pjat” eller at “det er da ikke noget, man skal gå så meget op i”. Nogle gange er man måske også nervøs for, at dem, man fortæller det til, bliver bekymrede og kede af det? Kan du mon genkende nogle af de tanker og bekymringer? Har du mon før tænkt på at tale med nogen, som er tæt på dig, om det? Jeg tænker på, hvordan dit forhold til din mor og far er? Selvom det er rigtig svært, ville du mon så kunne tale med dem – eller en af dem – om det? Måske har du ikke talt med dem om sådanne ting før, og så kan det være ret vanskeligt at finde ud af, hvordan man lige skal gå til dem. Sommetider hjælper det, at man f.eks. kalder enten sin mor eller far ind på sit værelse, så man sidder i et rum, hvor man ikke bliver fortyrret af alt muligt andet. Det kan også være en hjælp, at man har skrevet noget ned: det kan være stikord eller et brev, man beder den, man har besluttet sig for at tale med, om at læse. Det kan også være, at du har lyst til at vise dit brev sammen med mit svar til en af dine forældre? Hvis man har det lidt svært med at skulle fortælle alle de ting, der går en på, kan det sommetider være lidt lettere at få det sagt, hvis den voksne selv læser det – og så kan man snakke sammen ud fra brevet. Måske har du været bekymret for, hvordan dine forældre ville tage det: om de måske ville blive sure, bekymrede eller kede af det? Selvom forælre kan blive kede af det eller bekymrede, hvis der er noget, der går deres børn på, ved jeg, at de fleste forældre hellere vil vide det – end ikke vide det. Hvis de ikke ved, hvad der går deres barn på, har de ingen mulighed for at hjælpe, og de fleste forældre er meget interesserede i, at de kan hjælpe deres børn, hvis de har det svært. Hvis du ikke synes, at du har et godt forhold til dine forældre, kan du måske tale med en anden voksen? Det betyder ikke så meget, hvor du kender den voksne fra. Det vigtige er, at du føler dig tryg ved den voksne. Måske har du en sød moster, en voksen søster eller bror, måske har du det godt med en lærer på skolen? Hvis du får det fortalt til en voksen, vil du måske opdage, at bare det at tale med en anden om det, der går dig på, hjælper. Måske kunne du også mærke, at det lettede lidt at skrive ind til BørneBrevkassen? En voksen vil også kunne trøste, og I vil kunne tale om, hvad I mon kan gøre for at gøre situationen bedre. Nogle gange står man i situationer, som man ikke kan håndtere helt alene, og derfor kan det være helt nødvendigt, at man får talt med en anden person om det. Med hensyn til din veninde lyder det som om, at I har været rigtig gode veninder i lang tid. Indtil for et halvt års tid siden. Du skriver, at I sommetider har nogle gode stunder sammen – og at I har lovet hinanden ikke at flytte fra jeres klasse. I er begge kommet i puberteten, og som du skriver, sker der en masse, nogle går mere op i mode og hvordan man ser ud, og det er også helt normalt, at det begynder at fylde i en, hvad andre tænker om en, ligesom der sker en masse både hormonelt og kropsligt, hvilket kan være svært at tackle. Følelsen af kedafdethed kan ramme uden man måske altid helt selv forstår hvad der sker, mon du kan genkende nogle af disse ting? Jeg tænker på, hvordan din veninde mon vil reagere, hvis du fortalte det hele, som det var: at du føler, at hun har ændret sig rigtig meget, at hun ofte kommer til at sige ting, der gør dig rigtig ked af det, at du ikke føler, at jeres venskab er det samme, og at du faktisk har det rigtig, rigtig dårligt med det? Tror du, at din veninde ville være ligeglad? Eller tror du, at hun faktisk ville lytte? Hvis det stadig betyder noget for hende, at du er i klassen, tænker jeg, at det nok også betyder noget for hende, at du går og er rigtig ked af den måde, jeres venskab har udviklet sig på. Jeg tænker hun sikkert også indimellem går og er ked af det indeni og sikkert kan nikke genkendende til mange af de følelser og tanker som du beskriver. Tænker det kunne være rart for jer at få en snak om dette og måske også få talt om, hvad det er I godt kan lide ved hinanden. Hvis du synes, det er svært at skulle fortælle hende om dine tanker og følelser, kunne du måske skrive et brev til hende? Måske kunne en voksen hjælpe med at skrive brevet? Eller læse det, når du har skrevet det, så du ved, at hun vil forstå det, der står. Jeg tænker i hvert fald, at din veninde skal have at vide, at jeres venskab stadig betyder rigtig meget for dig, men at du faktisk er blevet så ked af den måde, I taler sammen på, at du har overvejet at flytte skole. Selvom du fortæller, at de andre piger i klassen ikke lige er din kop te, tænker jeg alligevel på, om det måske ikke ville være ret rart for dig at prøve at snakke lidt mere med dem? Måske vil du opleve, at der faktisk også er andre søde piger i din klasse, du kan snakke med? Nogle gange kan det på afstand virke som om, at man slet ikke har noget tilfælles med nogle personer, men hvis man så lærer dem bedre at kende, kan det vise sig, at man faktisk har noget tilfælles. Og måske ender man med at blive rigtig gode venner – selvom man aldrig havde forestillet sig det. Du fortæller, du ikke så ofte er sammen med nogen efter skole mere. Jeg tænker, du måske skal prøve at spørge en af de andre piger fra klassen, om I skulle ses og give det en chance. Måske var det også en mulighed, måske med hjælp fra dine forældre at du kunne invitere til lidt hygge hjemme hos dig, hvor måske alle pigerne blev inviteret, så I kunne komme lidt tættere på hinanden. Måske det var en ide med en filmaften med guf og tid til hygge og snak, hvad tænker du om denne mulighed?Det lyder som om, at det er lidt svært at være i din klasse. Selvom der ikke er nogen, der måske direkte bliver holdt udenfor eller mobbet, lyder det alligevel som om, at I er inddelt i nogle grupper – og at det måske kan være ret svært at tale med nogen fra en anden gruppe? Jeg tænker på, at det måske ville være rart for dig – og for hele klassen – hvis I arbejdede lidt med klassemiljøet og sammenholdet i klassen i et par timer. Måske ville den voksne, du beslutter dig for at tale med, hjælpe dig med at tale med din klasselærer om, at klassen virker meget fastlåst i de forskellige grupper? Du/I kan sige til læreren, at du ikke vil have, at han/hun fortæller resten af klassen, at det er dig, der har fortalt ham/hende om, at det kan være svært at være i klassen, hvis du ikke har lyst til det. Måske synes du ikke, at der er behov for, at I arbejder på sammenholdet i klassen, og så er det også bare helt OK. Sommetider kan det bare gøre noget virkelig godt for en klasse, at der bliver forkuseret lidt på fællesskabet: man får måske øjnene op for nogen af dem, som man ellers aldrig rigtig snakker med, og man opdager måske, at man sagtens kan have det sjovt sammen og tale godt sammen, selvom man er meget forskellige. Jeg håber, at mit svar har hjulpet dig, og at du har mod på at tale med en voksen om de ting, der går dig på. Hvis du har brug for det, er du også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på nummer 116 111 eller skrive til Ungechatten. Vi vil meget gerne tale med dig, hvis du har lyst til at vende situationen en ekstra gang. De kærligste tanker og hilsner BørneTelefonen
